op- og nedtur

Marie Lohmann-Jensen fra Roskilde Gymmasium fortalte forleden om sine undersøgelser af elevers aktivitet ved gruppearbejde. Den gik i stå når eleverne mødte et spørgsmål de ikke kunne forstå eller umiddelbart finde ud af. En pointe var at møde eleverne der hvor de er, frem for hvor vi gerne vil have dem til at være (Jitt) fx ved at åbne en formulering fra “Forklar N-kredsløbet” til “Hvad forstår du ved N-krebsløbet”. Flere (bedre) eksempler blev givet.

Har netop afholdt et modul, hvor vi skulle samle op på en opgave, som holdet arbejdede med for en uge siden (før AT). Planen var 5 minutter til at orientere sig i opgaven og finde evt. svar som blev skrevet ned. Derefter 20 minutter opsamling.

I mangel af bedre skulle det være en såkaldt klassediskussion -jeg ville gerne nogle bestemte pointer frem bl.a.:

  • Sammenhængen mellem næringssalte, klorofyl og antal muslinger
  • Økologiske forskelle på Vadehavet og Kattegat
  • Carbon-kredsløbet i Vadehavet.

Nå, 60 minutter! senere stoppede jeg, for der skulle være tid til at arbejde med en afleveringsopgave, og eleverne blev mere og mere passive. Vi skulle igennem opgaven, men jeg ville ønske jeg kunne få eleverne på arbejde OG sikre at pointerne kommer igennem.

Samme dag: opsamling på opgave. Klog af skade(?) supplerede vi gennemgangen med et todaysmeet. 6-7 elever var aktive på todaysmeet. Og dertil 6-7 elever som bidrog i klassen. Tre elever blev udnævnt til facilitatorer, som skulle henlede min opmærksomhed på todaysmeet, hvis der kom spørgsmål. Det fungerede bedre, selv om ikke alle var aktive.

skærm

Udgivet i Biologi | Skriv en kommentar

Skolen er en celle

I dag har jeg vist 1. HF’erne celle-strukturer på en anden måde. Efter at have læst, set og spillet om eu- og prokaryoter, tog vi en lille gåtur på skolen:

  1. Ydervæg = celle-membran
  2. Værkstedet = enzymer (her kunne ribosom måske være bedre)
  3. Vindues-parti = grønkorn
  4. Fyr-kælderen = mitokondrie
  5. Administrationen = celle-kerne

Eleverne blev bedt om at tage deres smartphone med, og logge ind på mit rum i socrative. På hver lokalitet blev de bedt om at svare på hvor “i cellen” vi var, og til slut hvilken celle-type skolen er (eu- eller prokaryot). Socrative styrede jeg fra en ipad.

Nogen fangede hurtigt konceptet. Andre forstod ikke hvad vi lavede. Intet nyt.

Udgivet i Biologi, HF | Skriv en kommentar

Regler for facebook

Læring er social. Jeg er af den overbevisning at udvikling kommer af dialog, diskussion og deling. En del af disse kan med fordel foregå via sociale medier. Eller faglige medier, som jeg hellere ville kalde dem. Jeg har ikke tid til at hænge ud på lærer-værelset i tide og utide eller lytte til oplæg, hvoraf 10% rammer mig. Sociale medier giver adgang til dialog, når det passer mig med udgangspunkt i mit niveau -har vi slet ikke forstået de sidste 30 års pædagogske tiltag? Desværre får vi aldrig målinger af udbyttet af netværk, hvorfor de kan være svære at starte. Men hvis det virker for nogen (mig) har det også en berettigelse!

Men sociale medier har også deres klare begrænsninger. Jeg er aktiv på facebook, twitter og yammer, og kan til tider blive stresset af det. Derfor har jeg i år prøvet nogle enkle tiltag:

  1. Slå notifikationer fra de fleste facebook-grupper.
  2. Flyttet genveje for sociale medier væk fra forsiden på telefon og ipad.
  3. Tjekke sociale medier på faste tidspunkter.

Virker det? Foreløbigt er jeg fejlet -big time- på punkt 3.

I en af mine klasser føler ca. 1/3 sig lettere stressede af sociale medier. FB stress

Så eleverne skal overveje noget lignende -de skal lære at udnytte og håndtere de digitale netværk.

 

Udgivet i Digital Dannelse, Sociale medier | Skriv en kommentar

Skal jeg grine eller græde

Hold k… hvor er det blevet nemt at lave digital dataopsamling. En ny dims “PocketLab” er en lille æske der kan måle tryk, temperatur og flere andre forhold, syv i alt. Målingerne sendes trådløst realtime til din computer, tablet eller smartphone via Bluetooth. http://thepocketlab.com/tablet/index.html

Denne type apparater passer godt til de digitale indfødte, som ifølge mine fordomme vil have enkle dimser der virker, og ikke bekymre sig om hvordan de virker eller hvordan de kan modificeres.

Som en del af elevernes digitale dannelse har vi en pligt til i det mindste af og til at udfordre denne komfort-zone. Ikke vælge den enkle løsning, men den komplicerede, som er udfordrende men giver flere muligheder. Det er svært med en på alle måder heterogen elev-gruppe, hvis højeste ønske de sidste mange år måske har været en ipad eller iphone.

Mht. PocketLab, så vælger jeg at grine. Vi skal både bruge de enkle løsninger, men også undersøge de komplicerede.

Udgivet i Digital Dannelse | Skriv en kommentar

Hvor meget tid bruger en hamster på fouragering?

Hvor meget tid bruger en hamster på fouragering?

Jeg leger med Arduino for tiden, som er en mini-computer (micro-controller), der kan modtage, behandle og sende små datamængder. Det er sådan en der gemmer sig inde i en LabPro-enhed fra Vernier, og på samme måde kan der tilsluttes forskellige prober som måler fx lys, temperatur eller lyd.

Med børnene og Arduino-håndbogen har jeg lavet et system med en laser-stråle som rammer en lys-måler. Når laser-strålen afbrydes registreres det, og en alarm hyler. Den må kunne laves om til et system, som måler hvor meget tid skolens hamster bruger på at indsamle mad. Laserstrålen opsættes over hamsterens madskål, og den tid som laseren er afbrudt måles. Der er selvfølgelig mange fejlkilder fx spiser hamsteren i skålen eller i sin hule?

[youtube https://www.youtube.com/watch?v=bYlCY7CZCMU]

Det leder frem til spørgsmålet om vi skal vi bruge tiden i skolen (gymnasiet) på at fremstille og programmere dimser til data-opsamling -et naturvidenskabeligt makerlab-, eller vi skal bruge tiden på at analysere de data som kommer ud af målingerne?

 

Udgivet i Biologi, Maker og DIY | Skriv en kommentar

Er OneNote en anakronisme?

På Svendborg Gymnasium havde vi for nyligt besøg af Michael Paulsen til et oplæg om digital dannelse, herunder det transparante klasserum. Jeg har anvendt OneNote gennem nogen år nu, men oplægget fik mig bl.a. til at overveje min brug af OneNote.

OneNote er et udmærket tavle-værktøj, hvor lærer/elev kan skrive med en elektronisk pen på tavlen, og noterne bliver synkroniseret til holdets websted i office365, og dermed til elevernes skærme. Givet at alle programmer i office-pakken til Windows (Word, powerpoint osv.) i dag har tegne-funktion, er der ikke noget teknisk til hindre for at skrive alle tavle-noterne direkte i word/pptx-dokumenterne, som holdet arbejder med. Desuden vil jeg gerne væk fra at én person (læreren) står med kridtet (magten), mens de øvrige er mere eller mindre passive. Og her har jeg endnu ikke fundet OneNote så anvendeligt, det bliver sjøldent pænt/overskueligt, når mange brugere skriver i OneNote. Måske jeg skulle begrænse siderne til A4 og bruge flere tabeller.

Da jeg først opdagede OneNote omlagde jeg al deling af materialer med eleverne bl.a. pdf’er og docx m.m. til sider i OneNote. Når filerne var gemt på mit OneDrive, kunne eleverne hente det gennem OneNote, så længe de havde redigerings-rettigheder til denne. Det fik microsoft uden varsel sat en stopper for, og jeg har i lang tid derfor kørt med op til tre-dobbelt bogholderi: Filer bliver oploaded som til holdsitet, jeg lægger et link til filen på en side i OneNote, og jeg vedhæfter filen på siden i OneNote (også for at have noget at tegne på). Samspillet mellem dokumenter på holdsite, OneNote på holdsitet og elevernes fortsatte brug af disse skulle gerne eliminere det tredobbelte bogholderi.

Der er mange elever som ikke får ejerskab over holdets OneNote. Det (OneNote) er et lidt teknisk redskab, og hvis de ikke selv bidrager eller orienterer sig i det jævnligt, kan jeg godt forstå at de har svært ved at finde rundt i OneNote, selv om jeg bruger det hvert modul på tavlen.

Alligevel er det klart fordelagtigt at have et sted at samle holdets dagsordner, tavlenoter og overblik over materialet, og her er OneNote svært at udkonkurrere. Og dog, holdsites i Office365 kan måske varetage de samme funktioner.

Alt i alt vil jeg fortsat bruge OneNote, da fordelene fortsat opvejer udfordringerne.

Udgivet i Office 365, Onenote | Skriv en kommentar

Respiration-spil

//scratch.mit.edu/projects/embed/71709712/?autostart=false

Endnu et lille scratch-spil, denne gang om respiration. Der er stadig nogle små-fejl i koden, fx kan man ikke dø.
Bed eleverne overveje hvorfor er spillet opbygget som det er fx

-hvorfor mistes energi ved bevægelse?, hvorfor mistes også (lidt) energi uden bevægelse?, hvorfor skal både O2 og glukose fanges for at få energi.

Hvordan kan spillet forbedres? Hvordan kan en ydre trussel tilføjes?
Koden kan ændres her: https://scratch.mit.edu/projects/71709712/#editor

Udgivet i Biologi, Bioteknologi, Maker og DIY | Skriv en kommentar

Nogle anvendelser for holdsites i o365

Hvad er meningen med holdsites i office365/Sharepoint? Skal de blot være et sted at samle holdets materiale i skyen eller kan der være andre pædagogiske fordele? Og opsætning af holdsites er imo meget svært. Det ville derfor være skønt med eksempler eller skabeloner som der kunne bygges videre på, så alle ikke skal starte med A&E. Her er et par eksempler på anvendelser:

* Dele dokumenter med eleverne i dokumentbiblioteket. Her begynder jeg. Bruger du Windows, så synkroniser dokumentbiblioteket til din harddisk, så du let kan gemme dokumenter direkte på holdsitet, og oprette nye mapper (forløb), uden at skulle ind over browseren. Office 2016 til Mac kan nu også klare opgaven. Jeg sætter elevernes (editors) rettigheder på dokumentbiblioteket til “læse”, så de kun skal hente filer, før de kan skrive i dem. Dermed kan jeg gemme materialet alene på holdsitet og ikke andre steder = jeg sparer en gemme-aktion. I fællesdokumenter og -mapper, får eleverne selvfølgelig ret til at “redigere”.

* Få aktiveret holdsitets notesbog, OneNote, så eleverne let kan tilgå elektroniske tavle-noter og evt. selv bidrage til dem. Hvert forløb har sin egen faneblad i OneNote, og når forløbet er slut, låses fanen, så eleverne ikke kan slette/rette i den. Og OneNote kan give et overblik over forløb og materialer, som er svært at give andre steder.

* Skrive tekst, indsætte billeder og video-klip på holdsitet, som kendes fra hjemmesider. Det kan dog virke som dobbeltarbejde, hvis du allerede har materialet i et dokument/onenote.

* Vise dokumenter fra dit Onedrive eller fra dokumentbiblioteket. Hvis eleverne arbejder i grupper, og hver gruppe har sit eget fællesdokument, kan det være rart at have dem samlet på en side, så alle dokumenterne kan overskues på en gang. Det kræver dog lidt opsætning fx via embed-koder. Her savner jeg Googles simple løsning.

* Indsætte apps. fx RSS-feed. Der er en app som kan vise RSS-feeds fra andre websites fx. videnskab.dk. Her tikker nyheder ind. Nearpods kan kan køres direkte fra en side i o365 -jeg har dog endnu ikke set fordelen heri, måske slipper man for et login? En Survey-app kan fungere som et permanent spørgeskema med et par enkelte spørgsmål til modulets slutning (Exit Ticket): “Hvad fik du ud af dagens modul?”. En Yammer-app vil også være oplagt (når yammer bliver udrullet), som alternativ til andre digitale fora fx facebook.

* Flipped Classroom. Video fra youtube/o365Video og tilhørende spørgeskema kan integreres på en side. Jeg har stadig svært ved at få det til at se godt ud, og det er meget hurtigere via Google Drive, men det kan lade sig gøre.

* Karrusel (billed)/slide-fremviser med tips og tricks til faget. De fleste websites og spil, som har loade-tid, bruger vores ventetid til at vise enkelte tips. De kan virke latterlige, men de virker -den ventende husker dem ifølge min erfaring.

* Blogging. Et underwebsted kan oprettes i blog-format. Det er dog kun elever+lærer som kan læse og kommentere indholdet -Go home Michael Paulsen. Gæster kan vist inviteres, men det har jeg ikke prøvet.

Alle disse tilgange kan p.t. let laves via andre tjenester, apps m.v., men holdsitet samler dem. Jeg har stadig svært ved at lave et pænt holdsite på en let måde. Trods en smule drag and drop, skal der ofte indstilles andre ting, og det er tungt. Forhold i den digitale verden kan være frustrerende, men kan ændres radikalt overnight og uden varsel, det har MS vist før.

Andre anvendelser for holdsites modtaget med dyb taknemlighed. Bruger du fx forum, sider eller under-websteder til noget?

Udgivet i Office 365 | Skriv en kommentar

Scratch

//scratch.mit.edu/projects/embed/71485652/?autostart=false

Sommerferien er bl.a. brugt på Heines sommerskole, en weekend for dem med interesse for teknologi i undervisning og leg. Jeg blev introduceret for Arduino, Makey Makey, Raspberry pi, beebot, Mindstorms, droner, Scratch, Littlebits og en masse entusiaster (nørder).

Ovenfor et lille spil jeg fik lavet i sproget Scratch, som bygges op med drag and drop af klodser med kode.

 

Udgivet i Maker og DIY | Skriv en kommentar

Flipped Learning -kom nemt i gang

Det mest interessante ved flipped learning FL er IKKE video og video-produktion, men den tid der frigøres på skolen til fx at arbejde differentieret eller projekt-orienteret. Videoen kan være meget koncentreret, inddrage flere modaliteter og kan genbruges, men en levende lærer er at foretrække. Nogen nemme måder at komme i gang med FL kan være:

1) Tavle-indhold: Ofte vil læreren gennemgå noget indhold på tavlen i mere eller mindre dialog med elever. En nem måde at komme i gang med flipped learning, er at lade eleverne se noget af tavle-gennemgangen i en video fra restudy, youtube eller dig selv. Videoen kan ses hjemme eller i et modul efter behov.

2) ​Opgave-løsning: En anden nem måde at komme i gang med flipped learning, er at introducere opgaver med en video. Du har allerede opgaven fx i et Word-dokument, og laver et screencast hvor du filmer opgaven og optager din forklaring samtidig. På den måde kan du stilladsere de elever, som har behov for ekstra hjælp i opgave-løsning, og måske i mindre grad fise rundt at slukke ildebrande.

3) Respons på skriftlige opgaver: I stedet for at skrive kommentarer og evt. holde individuelle samtaler med eleverne, laver du et screencast over elevens aflevering og optager dine mundtlige kommentarer undervejs.

4) Mundtlig præsentation: Eleverne skal af og til præsentere mundtligt. Skal det foregå ved tavlen, kan det hurtigt blive en langvarig sceance. Alternativt kan eleverne af og til optage deres fremlæggelse, som kan kommenteres af peers eller lærer, eller fungere som tavle-gennemgang.

5) Aktivitet om video: Det kan være en fordel at have en aktivitet i tilknytning til videoen fx fokus-spørgsmål, så eleven i højere grad skal være aktiv under video-kiggeriet. Der er rigtig mange måder at få sådanne sat i forbindelse med videoen. Jeg bruger google forms.

Udgivet i Flipped | Kommentarer lukket til Flipped Learning -kom nemt i gang