Kropslighed og mentale modeller

Læring er processer med henblik på at skabe hukommelse, forståelse og kompetencer i opgaveløsning. Læringen planlægges ofte som en underviser, der rammesætter intellektuelle aktiviteter, som bl.a. har til formål at overføre viden og forståelse fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. Denne konsolidering i nervesystemet er stimuleret af forhold som søvn, gentagelser, dialog, følelser, belønning og sanse-indtryk. Det sidste kan være kobling af lærdom til andre sanser, som billeder og kropslighed i form af berøring og bevægelser. Dertil kan vores omverden hjælpe med kognitivt offload -fysiske objekter kan repræsentere biologiske entiteter eller begreber, hvorfor de optager mindre plads i arbejdshukommelsen.

I skolesystemet har vi en tendens til at lægge vægt på rent kognitive stimuleringer, mens andre sanse-indtryk bliver mindre vigtige. Dette semester arbejder jeg med kropslighed (embodiment), som en vej til læring igennem en vekslen mellem refleksion og relevant kropslighed.

Det pågår gennem arbejde med en række modeller, rollespil og kropslige arbejdsformer, som alle skal give læring en multimodal, social eller situeret dimension. Nogle af de eksperimenter jeg har foretaget er:

  • Bodygramming over hjertets cyklus (frem for et computerprogram) med en forstørret skala-model af venstre side af et hjerte. For- og hjertekammer kan trække sig sammen, klapper kan åbne og lukke og iltet blod kan føres gennem modellen.
  • Rollespil om to nerveceller, der har et stimulerende eller et hæmmende forhold.
  • Kvalitativ simulering af aktionspotentiale med perler
  • Puslespil med stadier i synapse-aktivitet

Resultaterne viser, at eleverne er generelt positive overfor kropslighed i undervisningen, trods det er noget fremmed for dem. De har svært ved at koble de kropslige øvelser til abstrakt fagligt indhold -der er lille overførsel af erfaringerne fra et rollespil til en graf over sammenhængen mellem tid og membranpotentialet i en nervecelle. Koblingen mellem de faglige forhold i abstrakte repræsentationer og som simuleres i en kropslig øvelse, skal være meget tydelige.

Hele artiklen kan læses her.

Dette indlæg blev udgivet i Biologi. Bogmærk permalinket.