Jeg har ofte været lidt uforstående overfor elevers gruppearbejde, og mere faciliteret det af pligt (“det gør man da”) eller af nød (“nu orker jeg ikke at forelæse mere”). Men det er efterhånden ved at gå op for mig, at gruppearbejde træner bl.a. elevernes samarbejdsevner og det er vigtigt.
Der er flere grunde til at træne eleverne i samarbejde. Meget professionelt arbejde foregår i grupper eller teams, både blandt studerende på uni og blandt undervisere, forskere, softwareudviklere og sikkert mange andre steder. Outsourcing af vidensarbejde til chatbots og agenter kan desuden medføre, at samarbejdskompetencer bliver endnu mere efterspurgte i en nær fremtid.
Mine erfaringer fra mine børns folkeskole er, at træning i samarbejde ofte foregår ved, at eleverne selv danner grupper og fordeler opgaverne, så få motiverede/stærke elever påtager sig det faglige arbejde, mens mange elever mere eller mindre velvilligt ikke deltager i arbejdet. Dvs. ingen reel stilladsering af eller træning i samarbejde.
Det mønster ser jeg gå igen blandt eleverne i gymnasiet. Når jeg generaliserer, ser jeg mange elever, som er usikre og tilbageholdende, og de ved ikke, hvordan de skal komme på banen i en gruppe. Mange elever er ufokuserede, og deres hovedmål er at blive hurtigt færdige/undgå arbejde. Nogle elever er mere præstations-orienterede og vil typisk overtage det meste af arbejdet i en gruppe.
Få elever er interesserede i at få gruppen til at fungere. Der opstår en kultur blandt mange elever, hvor de opfatter gruppearbejde som “læreren er væk, vi kan gøre hvad vi vil” dvs. hyggetid, hvor de kan snakke privat, gå i kantinen og surfe rundt på nettet.
Så jeg har brugt lidt tid på at undersøge, hvad træning i godt samarbejde kan indebære*, og jeg sidder med en lille ad hoc arbejdsgruppe om emnet. Her er nogle pointer:
- Elever må selvfølgelig ikke vælge deres egen gruppe, det giver både alt for homogene grupper og enkelt-elever, som står uden gruppe.
- Gruppen bør være heterogen uden at være alt for blandet. At sætte en fagligt stærk elev til at trække en gruppe af fagligt svage elever går ikke -det træner ikke samarbejde.
- Der skal være tryghed til at udtrykke sig, og der bliver talt i en ordentlig tone til hinanden.
- Alle bliver hørt og bidrager til gruppens arbejde. De sikre/ekstroverte deltagere har et ansvar for at holde sig lidt tilbage, og de usikre/introverte har et ansvar for at komme mere frem. De bedste resultater opnås ved, at alle bidrager til gruppens arbejde.
- Der er ikke nogen i gruppen, som må overtage produktet og på den måde løse opgaven selv.
- Der er fokus på opgaven og ikke alt muligt andet.
- Opgaverne bør være åbne og give mulighed for diskussion. Lukkede opgaver kan nemmere løses individuelt.
- Gruppen arbejder hen imod et sted, hvor ideer kan udfordres, og der er en kritisk og undersøgende samtale om argumenter og vurderinger.
Jeg har tidligere eksperimenteret med en “social ansvarlig” i gruppearbejde blandt 3.g’ere, men det blev tydeligt, at det havde de svært ved, og rollen blev hurtigt ignoreret. Derfor tog jeg fat i 1.g’erne og har forsøgt at stilladsere arbejdet med roller mere. Jeg er kommet frem til følgende fire roller:
Referent: Skriver for gruppen (computeren eller papir). Det er ikke din pligt at løse opgaven alene, blot at deltage og skrive referat. Tal sammen i gruppen om opgaverne -lad være med at fordele dem mellem jer. Del dokumentet med hinanden, når arbejdet er slut.
Fokus-holder: Sørger for, at gruppen bliver på opgaven og ikke mister fokus. Tal sammen i gruppen om opgaverne -lad være med at fordele dem mellem jer.
Ordstyrer: Sørger for, at alle kommer til orde i gruppen, så alle taler cirka lige meget. Tal sammen i gruppen om opgaverne -lad være med at fordele dem mellem jer.
Spørge-Jørgen: Det er din rolle at stille spørgsmål til de andre mindst tre gange. Eksempler: ”Hvorfor det?”, ”Hvad betyder det?”, ”Hvordan vil du forklare det?”, ”Hvordan kan man se det fra en anden vinkel?”. Tal sammen i gruppen om opgaverne -lad være med at fordele dem mellem jer.
Jeg er ikke helt tilfreds med ordlyden. Fx. skal “Spørge-Jørgen” på sigt ikke bare være en der spørger, men være ansvarlig for at sætte gang i den faglige og kritiske diskussion. Rollen skal nok også have et nyt navn.
Målet er i første omgang, at eleverne bliver opmærksomme på, at rollerne findes i samarbejde. Opmærksomheden får de ved at påtage sig rollerne og gennem evaluering og meta-refleksioner. Derfor skal rollerne også skifte ofte. Derefter er målet, at eleverne bliver bedre eller ligefrem gode til at udfylde hver rolle. Endemålet er, at de alle påtager sig alle rollerne i gruppearbejde.
Nogle spørgsmål, som kan vække elevernes tanker kan være:
- Hvad er et godt gruppearbejde?
- Hvad er dårligt gruppearbejde?
- Hvilken rolle er den sværeste? Hvorfor?
- Hvilken rolle er den vigtigste? Hvorfor?
- Hvad lykkedes du med i rollen?
- Hvornår fungerede rollen ikke så godt?
- Hvad kunne du overveje at gøre anderledes i næste gruppearbejde?
Er rollerne udtømmende for et godt samarbejde? Nej, men de sætter nogle hjørnesten, som der kan arbejdes videre ud fra. Derefter kan vi fx arbejde med samtale-runder (evt. på tid), differentierede grupper efter niveau, individuel forberedelse i klassen/hjemme og andre tiltag, som kan støtte den svære “ordstyrer”-rolle.
* Agergaard m.fl. “Gruppearbejde”; Duch, Henriette (red.) “Gruppearbejde på ungdoms- og videregående uddannelser”, Frydenlund 2023; “Tea for Teachers”, Podcast episode “Make Team Project Work”. https://teambuildingprocess.com/making-team-projects-work/