Vækstlys

Jeg har flere gange forsøgt med plantevækst uden sollys, men ved brug af forskellige LED lyskilder. Hver gang har jeg tvivlet lidt på lyskildernes effekt bl.a. fordi de ofte er strømforsynet med ca. 5V spænding, og det må begrænse energien, der kommer fra LED’erne.

Jeg tror derfor ikke der er nok energi i lyset til at sørge for plantevækst. Det har jeg fået indikationer om flere gange, hvor planterne enten ikke gror eller ser svedne ud trods rigeligt blåt og rødt lys. Og først når planterne er blevet udsat for 250V LED-baseret vækstlys (omend den reelle spænding er noget lavere), er planterne begyndt at gro.

Men nu tror jeg, at jeg har luret tricket blandt “vertikal vækst”-folkene.

planter uden lys

Svaret er mikrogrønt, som er små spirer af fx basilikum, ærter, kål, kløver o.l. En af fordelene ved dem er, at det meste af deres energi-behov kommer fra frøet, så energi skal ikke tilføres via fotosyntese. Alligevel har de brug for lidt lys, hvorved de danner klorofyl og lidt større blade, og det svage lys fra 5V LED’ere er nok til at aktivere denne proces. Uden lys danner de overvejende lange stængler og ingen klorofyl eller blade.

En anden fordel ved mikrogrønt, er at man kan spise hele den grønne del dvs. stængel og blade. Dvs. næsten al energien fra frøet går til de spiselige dele. Til gengæld når planen aldrig at reproducere sig, og nye frø skal komme fra en anden kilde. Mere traditionelle afgrøder fx kartofler, bønner, korn o.l. spiser man kun de stivelsesholdige plantedele, mens stængel o.l. betragtes som affald, så mikrogrønt udnytter en større del af planten.

Planter i LED lys
Planter i sollys

Det er tvivlsomt om man kan blive mæt af de mikrogrønne skud alene eller om de blot skal betragtes som et supplement til andre afgrøder.

Dette indlæg blev udgivet i Biologi, Innovation. Bogmærk permalinket.