Sprog i naturvidenskab

Der er traditioner for at skrive på en særlig måde i naturvidenskab. Fagbegreber bidrager i høj grad til, at sproget er præcist og effektivt. Ligeledes kan komplekse sætningsstrukturer og ualmindelige ordvalg sænke effektivitet i formidling.

Der har længe været en tradition for at skrive passivt i naturvidenskab fx “Der gives..”, “Der opstilles et forsøg..”, “Det forventes at..”.

Men traditioner skifter. Det er blevet klart, at det er nemmere for modtageren at visualisere og forstå indholdet, hvis sproget gøres aktivt og konkret. Dvs. skriv hvem der opstiller forsøget, og hvem der skal udføre opgaven. De store naturvidenskabelige tidsskrifter (Nature og Science) er begyndt at anbefale at skrive “Vi” (eller “Jeg”) i metode og diskussion-afsnit.

Jeg har opstillet seks regler for at skrive i naturvidenskab.

Der er lidt forskel på det naturvidenskabeligt sprog i forskning og i skolen. Fx vil forskere ofte udtrykke usikkerhed i deres konklusioner, hvilket ikke forventes i lige så høj grad af elever. Elever/studerende forventes i høj grad at forklare kendte begreber og teorier, hvilket forskere ikke behøver.

 RegelSådan gør du
1Præcist sprog: Fagligt sprog i naturvidenskab er ekstremt præcist for at undgå misforståelser og tvetydighed. Skriv så vidt muligt konkret frem for generelt.Læs korrektur! Kan din tekst forstås på andre måder?   Du må gerne skrive jeg/vi, frem for man/der/passiv. Vær tydelig, hvis du bruger henvisningsord som den, de og det fx “Det er grunden til at..” (hvad er det?)
2Effektivt: En naturvidenskabelig tekst undgår unødvendige ord og komplekse sætningsstrukturer. Sproget formidler informationen så effektivt som muligt. Sproget har ofte korte sætninger og bruger ikke fyld-ord. Kemiske og matematiske formler øger effektiviteten.Undgå lange sætninger. Højest en hovedsætning og en bisætning.   Undgå hverdagssprog og talesprog.   Undgå personlig stemme.
3Fagbegreber: For at udtrykke komplekse idéer præcist og effektivt, er det vigtigt at kunne bruge faglige begreber, og bruge dem i korrekte sammenhænge.Brug fagbegreber. Forklar de vigtigste fagbegreber i en sætning for sig selv.  
4Forklaringer: Faglige svar i naturvidenskab begynder ofte med en pointe, efterfulgt af dybere forklaringer af relevante begreber, sammenhænge og processer. Fold forklaringen ud et skridt ad gangen.   Nogle afsnit følger PEE: Point, Evidence, Explain (pointe, bevis, forklaring).Fordi, fordi, fordi, fordi, fordi.. ..hvilket vil sige at Årsagen til..  er at.. Grunden til.. er at.. .. skyldes at Som følge af.. , vil..  Konsekvensen af..  er at.. Sammenhængen mellem.. og.. er..   Undgå opremsning f.eks. af symptomer, men forklar enkelte.
5Objektivitet: Skriv objektiv. Fokuser på præsentationen af data, teori og forklaringer, frem for personlige meninger eller følelser.Undgå: Jeg mener../jeg føler../Jeg synes..  
6Sikkerhed: Konklusioner og vurderinger fra nye data bliver ofte udtrykt uden fuld sikkerhed. Det er fordi vores forståelse kun er baseret på de undersøgelser og data, som vi har lige nu.Resultaterne tyder på.. Det er tegn på.. Resultaterne antyder.. Resultaterne indikerer..
Dette indlæg blev udgivet i Biologi, Bioteknologi, Kemi, Skriftlighed. Bogmærk permalinket.