Har du talt med din røgmaskine?

En billig røgmaskine er et godt stykke legetøj, som jeg har brugt til Halloween, fødselsdage og Escape Rooms gennem de sidste par år. Meget effektfuld på en nem og billig måde. Røgvæske består af ufarligt vand og glycerol, som via en pumpe føres forbi et varmelegeme. Ved opvarmning fordamper væsken, men fortættes hurtigt igen via glycerol-molekylernes meget polære overflade -røgen er skabt. Maskinen er udstyret med en slags fjernbetjening (kablet) og en timer -når den er aktiveret sender den røg ud i sekvenser a 2 minutters røg og 2 minutters pause.

Via et voltmeter og lidt reverse engineering har jeg fundet den forbindelse, der forsyner pumpen med strøm (+ og -). Her har jeg lavet et snit i + ledningen (rød) og forlænget den med to kabler, som går ud af maskinen (gule på billedet herunder). Når de to kabler forbindes, genetableres den strømførende forbindelse, pumpen starter og maskinen pumper røg ud.

røgmaskinens indre

De to nye kabler kan tilsluttes et relæ, som kan styres af en mikrocontroller (fx Arduino eller Micro:bit). Når relæet aktiveres fx fra en Arduino, genetableres forbindelsen i røgmaskinen.

røgmaskinen aktiveret af en Arduino via relæ.

Arduino kan styre et 5V relæ, mens Micro:bit skal bruge et relæ med 3V styrespænding. Fordelen ved Micro:bit er bl.a. at den kan umiddelbart modtage radiosignaler fra en anden bit, hvorfor man kan skabe en egentlig trådløs fjernbetjening eller aktivere den, når nogen kommer tæt på med deres bit.

Da det kun er den ene ledning, som jeg har modificeret, og denne er godt isoleret, burde der ikke være nogen sikkerhedsmæssige udfordringer.

Oprindeligt var det min plan at hacke røgmaskinens fjernbetjeningen, men jeg for sikker på kredsløbet og valgte derfor at gå ind i selve maskinen.

Udgivet i Elektronik, Informatik, Maker og DIY, Micro:bit | Kommentarer lukket til Har du talt med din røgmaskine?

Eksamen i informatik C

Informatik C har en lidt usædvanlig eksamensform: Gruppeforberedelse på 24 timer, hvorefter eleven individuelt præsenterer løsningen på en konkret opgave herunder for 1) planlægning, 2) gennemførsel og 3) evaluering af løsningen. Undervejs argumenteres for valg af metoder og teorier:

  1. Planlægning kan inddrage udviklingsmodel (lineær fx vandfald eller iterativ fx SCRUM), markedsføringsstrategi fx via SOME, on/offline, flowcharts, ER diagrammer, undersøgelse af målgruppe (persona’er) og usecases, interviews, kravsspecifikation, sikkerhed.
  2. Gennemførsel kan involvere prototyper, programmering (kontrolstrukturer), gestaltlove, farver m.m.
  3. Evaluering kan involvere test og fejlretning, brugertest (fx tænkehøjttest).
  4. Endelig kan der perspektiveres til innovation, brugeroplevelse eller forholdet til samfundet.

De fleste elever kan levere en forberedt præsentation, der kunne virke som om, at det er til en toppræstation. Men det er ikke meningen, at alle elever skal have 10 og 12.

Men med så lang forberedelsestid og mulighed for sparring i gruppe, skal der stilles store krav til det indhold eleverne præsenterer. Dertil skal der stilles uddybende spørgsmål, som ikke er for ledende, og som viser hvor godt eleverne er inde i relevante teorier, deres overblik, samt deres evne til at udtrykke sig præcist og i fagsprog. Det vil ofte tage nogle eksaminationer at spore sig ind på hvor det egentlige niveau ligger.

På en måde er det en eksamensform, som jeg rigtig godt kan lide, fordi den afspejler den måde man arbejder i faget. På den anden side er det en eksamensform, hvor eksaminator og censor kan komme på hårdt arbejde, fordi der skal spørges meget ind til elevernes viden, forståelse og kompetencer, for at det egentlige niveau kan vurderes.

Udgivet i Digital Dannelse, Informatik, Programmering | Kommentarer lukket til Eksamen i informatik C

Vækstlys

Jeg har flere gange forsøgt med plantevækst uden sollys, men ved brug af forskellige LED lyskilder. Hver gang har jeg tvivlet lidt på lyskildernes effekt bl.a. fordi de ofte er strømforsynet med ca. 5V spænding, og det må begrænse energien, der kommer fra LED’erne.

Jeg tror derfor ikke der er nok energi i lyset til at sørge for plantevækst. Det har jeg fået indikationer om flere gange, hvor planterne enten ikke gror eller ser svedne ud trods rigeligt blåt og rødt lys. Og først når planterne er blevet udsat for 250V LED-baseret vækstlys (omend den reelle spænding er noget lavere), er planterne begyndt at gro.

Men nu tror jeg, at jeg har luret tricket blandt “vertikal vækst”-folkene.

planter uden lys

Svaret er mikrogrønt, som er små spirer af fx basilikum, ærter, kål, kløver o.l. En af fordelene ved dem er, at det meste af deres energi-behov kommer fra frøet, så energi skal ikke tilføres via fotosyntese. Alligevel har de brug for lidt lys, hvorved de danner klorofyl og lidt større blade, og det svage lys fra 5V LED’ere er nok til at aktivere denne proces. Uden lys danner de overvejende lange stængler og ingen klorofyl eller blade.

En anden fordel ved mikrogrønt, er at man kan spise hele den grønne del dvs. stængel og blade. Dvs. næsten al energien fra frøet går til de spiselige dele. Til gengæld når planen aldrig at reproducere sig, og nye frø skal komme fra en anden kilde. Mere traditionelle afgrøder fx kartofler, bønner, korn o.l. spiser man kun de stivelsesholdige plantedele, mens stængel o.l. betragtes som affald, så mikrogrønt udnytter en større del af planten.

Planter i LED lys
Planter i sollys

Det er tvivlsomt om man kan blive mæt af de mikrogrønne skud alene eller om de blot skal betragtes som et supplement til andre afgrøder.

Udgivet i Biologi, Innovation | Kommentarer lukket til Vækstlys

Lockdown AV-hacks

Med masser af virtuel undervisning under lockdown har jeg af lyst og nød lavede forskellige hacks af mit audio-visuelle (AV) setup. Vi bruger MS Teams til online møder med elever, så hacks skal virke med det.

Mobil som overhead webcam: Ud over det indbyggede webcam i computeren, har jeg savnet at animere og tegne på tavlen. I mangel af touch-funktion og et ekstra webcam, har jeg brugt min smartphone (Android) som eksternt kamera. Telefonen bliver monteret for enden af et gammelt arkitektlampe-stativ via en billig mobil-holder, som jeg havde liggende og flyde, så telefonens kamera filmer ned mod bordet (billede til højre). Videofeedet kan sendes fra telefonen via kabel eller via bluetooth med en smule lag. Via et USB-c kabel sluttes telefonen til PC, og jeg har investeret 40 kr i appen DroidCam, som gør telefonen til et ekstra kamera, der kan vælges i Teams på lige fod med det integrerede webcam.

Stativ med mobil-holder og mikrofon.

Overhead kameraet bruger jeg til at flytte rundt på papirbrikker, som jeg har lavet på forhånd, som en slags realtime tegnefilm (eksempel nedenfor). Og jeg bruger det til at tegne processer og kemiske forbindelser. Af og til beder jeg eleverne tegne med.

Andre hacks med kamera: Jeg har optaget en video af mig selv, hvor jeg ser opmærksom ud, og som jeg kan afspille i OBS (gratis videofeed-management software) og streame feeded til Teams, fx når jeg sidder i møde. OBS lagger desværre en smule i mit setup. Jeg har også hentet programmet SnapCam, som kan lægge forskellige filtre på mit videosignal, som kendes fra SnapChat o.l. Sjovt, men ikke så produktivt.

Støj på mikrofon: Min eksterne mikrofon Samson Go er en lille bærbar mikrofon af relativt høj kvalitet, som jeg tidligere har brugt rigtig meget. Der skabes desværre noget støj, når den klipses på min skærm, måske grundet interferens med signaler fra skærmen. Dertil overtager Teams indstillingerne med den mikrofon man vælger, og skruer automatisk dens følsomhed op på MAX. Det kan også være medvirkende til at den udsender meget mere støj.

Virtuel mikrofon: En løsning har været at flytte mikrofonen til et andet stativ, så den ikke sidder direkte på PC’en OG installere en virtuel mikrofon via softwaret VB audio cables. Jeg har sat den fysisk mikrofon til at optage med nedsat følsomhed, og signalet sendes videre til den virtuelle mikrofon, som sender signalet videre til Teams. Teams skruer automatisk helt op for den virtuelle mikrofons output, men det gør ikke noget, da jeg kan styre input’et fra den fysiske mikrofon separat.

Udgivet i Flipped, Office 365 | Kommentarer lukket til Lockdown AV-hacks

Det intelligente væksthus

Jeg har fået mulighed for at afprøve et nyt kit til automatiseret biologisk produktion i samarbejde med PodConsult, som har udviklet kittet i samarbejde med xinabox. Kittet ligger sig mellem hydroponics (plantevækst i et stenuld med meget vand tilstede) og vertikal vækst (plantevækst med LED-belysning i flere etager), og et baseret på Micro:bit.

Micro:bitten har vist sig som en lettilgængelig platform med en mangfoldighed af muligheder. For nybegyndere kan de indbyggede I/O-enheder kodes med blokke, mens øvede kan kode den i Python eller JavaScript og tilslutte eksterne enheder og forbinde den til internettet. På mange pædagogiske punkter overgår Micro:bit andre platforme som Arduino og Raspberry pi.

Kittet skal afprøves i et stx biologi c hold med ca. 30 elever. Eleverne skal gå fra Micro:bit nybegyndere til øvede på meget kort tid. De kommer med stor erfaring i at bruge digitale redskaber, men nok uden forudsætninger for programmering. Det bliver nok forløbets store spørgsmål:

Er Micro:bitten så lettilgængelig, at eleverne kan lave et kompliceret teknisk setup på 1-2 moduler med en rimelig grad af selvstændighed?

Heldigvis er jeg der til at støtte dem, så de kan arbejde efter en kogebog, hvis deres egne kompetencer svigter. Det går selvfølgelig ud over selvstændigheden, så forhåbentligt kan de kode Micro:bitten selv efter nogle generelle instrukser.

Fra læreplanen dækker vi kernestoffet om økosystemer, arters samspil med hinanden og miljøet, stofkredsløb og energikæder, diversitet. Læreplanen indeholder også et punkt om biologisk produktion, samt digitale kompetencer idet eleverne ifølge 2017 reformen skal arbejde med at udvikle digitale produkter.

Forløbet indeholder følgende faser:

  1. Introduktion til økosystemer, primær produktion, stofkredsløb og energi-kæder.
  2. Transport over cellemembran
  3. Forsøg med plantevækst i en fortyndingsrække af gødning. Forsøget illustrerer både gødning som den begrænsende faktor og effekten af osmose på planterne.
  4. Ret hurtigt sætter vi gang i plantevækst: Vegetativ formering af diverse planter (basilikum, tomat, m.m.) i stenuld.
  5. Indledende øvelse med at tilslutte og kode Micro:bit. Fx mål temperaturen og få den vist i display’et.
  6. Eleverne arbejder i grupper på at teste de enkelte dele af væksthus. Således er der grupper der afprøver:
    1. LED-lys. Hvilke farver?
    2. Væskestand-sensor (floatmeter) og ventil til at tillede mere vand. En periode med tørke er måske ønskværdig.
    3. Gødningsmængde i vandet (SDK-sensor)
    4. Temperatur i væksthuset
    5. Evt. pH meter
  7. Elever eller lærer samler alle sub-systemerne på et enkelt board, og alle koderne i et enkelt program. Senere tilføjes dataopsamling til skyen i form af tjenesten Thingspeak. Vi indsætter data på en webside via iframes.
  8. Landbrug og væksthuset som økosystem, hvilke stofkredsløb og energikæder er der og kan vi måle dem?
  9. Hvilke fordele og ulemper er der ved væksthuset. Biodiversitet (arter, økosystemer og genetik)
  10. Er der noget som skal ændres i væksthuset?

Tiden vil vise om planen skal rettes til (som sædvanligt).

p.t. er der nogle udfordringer med at få gang i plantevæksten i vækst-teltet, som jeg har set før. Der sker ingen bladvækst (dog rodsætning) og nogle blade krøller sig lidt sammen og der ses brune pletter hist og her. Nogle af de forklaringsmodeller jeg arbejder med er:

  • For meget LED-lys. Dog usandsynligt, da jeg kun har 3 strips i en afstand af ca. 40 cm. Jeg har slukket den ene strip og sat en timer på de resterende, så kassen kun får 16 timers lys, uden synlig effekt.
  • For høj temperatur. Den er ikke over 25 grader C, og flere af planterne (tomater) er tropiske og tåler høje temperaturer. En lille blæser viser ingen synlig effekt.
  • For meget gødning. Usandsynligt. Jeg har doseret 1 dråbe pr. ca. 50 mL.
  • For meget vand. De fleste af planterne har rødderne i vand hele tiden (hydroponics). Kombineret med LED-lys og høj temperatur, kan bladene opleve at optage for meget vand, med cellelysis til følge. Jeg har sat nogle planter i kassen, som står i jord og dermed kan udtørres periodevis. Resultat venter..
  • Utilstrækkelig lys-intensitet. Jeg har en anden LED-pære liggende, som jeg ved virker, da den har givet vækst før. Dog skulle planterne dengang bruge en uges tid på at vende sig til forholdene. Den må jeg prøve.
  • Utilstrækkelige bølgelængder. Selv om LED-strippene har både røde blå og hvide LED’er, kan det være en blanding af lys som ikke er optimal. Løsning: se ovenfor.

Problemet er ikke afgørende for om projektet lykkes -vi skal ikke leve af høsten endnu.

Udgivet i Biologi, Bioteknologi, Elektronik, Micro:bit | Kommentarer lukket til Det intelligente væksthus

Computer-modeller i biologi

Jeg har snuset lidt til CMC-tilgangen: Content Model Code, som en måde at arbejde med computational thinking kompetencer. CMC vil sige at tage udgangspunkt i et fags faglige indhold (content), opstiller jeg (eller andre) en computer-model, som eleverne kan bruge til at støtte deres hukommelse og forståelse for det faglige stof. Dertil kan modellen anvendes til opgaveløsning fx at simulere forsøg og situationer, som eleverne skal analysere og forklare.

Herefter skal eleverne arbejde med koden bag modellen (code). Her arbejder jeg selvfølgelig efter use-modify-create dvs. en progression fra at bruge koden til at finde og evt. forstå dele af koden fx hvor styres specifikke antal og egenskaber i modellen. Bedre er nok modify, hvor eleverne bliver bedt om at ændre mere eller mindre specifikke linjer eller egenskaber i koden. Er eleverne mere erfarne, kan de skabe ny kode, i første omgang i høj grad ved at copy-paste og tilpasse egenskaber fx til at skabe nye deltagere i modellen. Det niveau har jeg dog ikke nået endnu.

Jeg har taget NetLogo op igen og er endnu en gang positivt overrasket. Der er en stor fordel i at have interface, grafiske outputs i form af grafer, værdier og animation, og kode samlet i samme tjeneste. Alle delene kan gemmes, som en html-fil, som eleverne kan åbne i deres browser og dermed have adgang til alle delene.

Dertil er NetLogo agent-baseret dvs. bygger på traditionerne om objekt-orienteret programmering. Derfor er NetLogo velegnet til at efterligne fysiske processer med mange aktører fx. kemiske reaktioner, biologiske processer o.l.

Konkret er eleverne (biologi A) først blevet introduceret til NetLogo. Fagligt arbejdede vi med hormoner, herunder negativ feedback. Jeg fandt en simpel model af byttedyr-rovdyr (får og ulve), som hedder “Wolf sheep predation” og er en del af NetLogos bibliotek:

Eleverne arbejde med at forklare modellens opførsel ved forskellige indstillinger, at lave mindre ændringer i koden og reflektere over modellens muligheder og begrænsninger.

I næste forløb, om enzymer, havde vi lavet et laboratorie-forsøg med enzymaktivitetens sammenhæng med substratkoncentrationen. Enzymet i forsøget var catecholase, og vi prøvede med fem forskellige koncentrationer af substrat (1,2-dihydroxyphenol).

Da vi ikke kan se de involverede molekyler, havde jeg fundet endnu en færdiglavet model i NetLogo, “Enzyme Kinetics”, som netop gav en visuelt billede af enzymer, substrat, kompleks og produkt, hvilket jeg tror støtter elevernes forståelse.

Modellen modificerede jeg en smule, så den bl.a. viste en værdi for enzymaktiviteten (antal produkter dannet i de første 20 ticks), og jeg ændrede farven på ES-kompleks kurven fra rød (som også er farven på enzymet i animationen) til grå. Jeg sænkede også molekylernes hastighed og antallet af enzymer, så det blev nemmere at se deres opførsel.

Eleverne skulle igen forklare modellens udseende og opførsel: Hvad er de røde (enzym), grønne (substrat) og blå (produkt) klodser? Hvorfor falder indholdet af substrat? osv. og manipulere modellen, herunder efterligne vores laboratorie-forsøg (use). For at tydeliggøre, at nu gjorde vi det samme i modellen, som i labforsøget, skulle eleverne reflektere over sammenhænge mellem disse.

De skulle også ændre enkelte dele af koden (modify), antallet af enzymer og omrøringen (hvor meget hver agent bevæger sig pr. tick). Jeg kunne sagtens lave slidere i interfacet, som kunne styre antal enzymer og omrøring, men så havde eleverne ikke lejlighed til at ændre i koden. Måske her ligger en kommende opgave til eleverne: Lav en slider der styrer omrøringen (create).

Slutteligt skulle de reflektere over modellens muligheder og begrænsninger. Af muligheder fremhævede jeg, at (1) vi kunne se (modeller af) molekylerne, som blev mere konkrete, og dermed blev det nemmere at forstå hvad der skete, og (2) det lab-forsøg, som vi havde brugt 90 minutter på, kunne vi udføre på 2 minutter i modellen.

Eleverne virkede ikke specielt begejstrede for sekvensen, men jeg synes stadig, at den kombinerede biologi-faglighed og computational thinking ved at støtte elevernes forståelse for enzym-substrat reaktioner og deres indsigt i at koder kan ændre de digitale værktøjer, som vi anvender i undervisning og privatliv.

Udgivet i Biologi, Bioteknologi, Computational thinking, Digital Dannelse, Programmering | Kommentarer lukket til Computer-modeller i biologi

Kropslighed og mentale modeller

Læring er processer med henblik på at skabe hukommelse, forståelse og kompetencer i opgaveløsning. Læringen planlægges ofte som en underviser, der rammesætter intellektuelle aktiviteter, som bl.a. har til formål at overføre viden og forståelse fra korttidshukommelsen til langtidshukommelsen. Denne konsolidering i nervesystemet er stimuleret af forhold som søvn, gentagelser, dialog, følelser, belønning og sanse-indtryk. Det sidste kan være kobling af lærdom til andre sanser, som billeder og kropslighed i form af berøring og bevægelser. Dertil kan vores omverden hjælpe med kognitivt offload -fysiske objekter kan repræsentere biologiske entiteter eller begreber, hvorfor de optager mindre plads i arbejdshukommelsen.

I skolesystemet har vi en tendens til at lægge vægt på rent kognitive stimuleringer, mens andre sanse-indtryk bliver mindre vigtige. Dette semester arbejder jeg med kropslighed (embodiment), som en vej til læring igennem en vekslen mellem refleksion og relevant kropslighed.

Det pågår gennem arbejde med en række modeller, rollespil og kropslige arbejdsformer, som alle skal give læring en multimodal, social eller situeret dimension. Nogle af de eksperimenter jeg har foretaget er:

  • Bodygramming over hjertets cyklus (frem for et computerprogram) med en forstørret skala-model af venstre side af et hjerte. For- og hjertekammer kan trække sig sammen, klapper kan åbne og lukke og iltet blod kan føres gennem modellen.
  • Rollespil om to nerveceller, der har et stimulerende eller et hæmmende forhold.
  • Kvalitativ simulering af aktionspotentiale med perler
  • Puslespil med stadier i synapse-aktivitet

Resultaterne viser, at eleverne er generelt positive overfor kropslighed i undervisningen, trods det er noget fremmed for dem. De har svært ved at koble de kropslige øvelser til abstrakt fagligt indhold -der er lille overførsel af erfaringerne fra et rollespil til en graf over sammenhængen mellem tid og membranpotentialet i en nervecelle. Koblingen mellem de faglige forhold i abstrakte repræsentationer og som simuleres i en kropslig øvelse, skal være meget tydelige.

Hele artiklen kan læses her.

Udgivet i Biologi | Kommentarer lukket til Kropslighed og mentale modeller

Podcast

Med to gode kolleger, Anders og Tor, har jeg produceret podcast-afsnit i lidt over to år. Det er blevet til ca. 12 afsnit, som udkommer med ujævne mellemrum. Reaktionerne er meget forskellige: Nogle spørger uforstående hvorfor i alverden vi gør det? Andre synes det er fascinerende.

Er det narcissistisk navle-pilleri med dopamin-afhængig jagt på likes? Vi gør det ihvertfald, fordi vi ikke kan lade være. Vi har alligevel altid fagsnakke, som fletter sig sammen med forhold i samfundet og i privat- og arbejdsliv. Optagelsen af indholdet bevirker, at vi rent faktisk får sat os ned og snakket sammen i lidt længere tid end over frokostbordet. Kunne et almindeligt møde ikke gøre det? Tjoo, men optagelsen af podcast er åbenbart det ekstra nøk, der skal til før vi får sat os sammen.

Jeg betragter podcasten som et professionelt læringsfællesskab (PLC), som endda rækker ud over de snævre faglige og didaktiske rammer, som et PLC ofte ligger inden for. Kollegial supervision er en anden måde at lave PLC. Facebook-grupper en tredje måde. Teamet omkring en klasse en fjerde. Hver form giver nogle rammer og noget indhold, som giver sine forudsætning for udvikling.

Et oplagt benspænd er pædagogiske udfordringer, som kører fra tid til anden, som skal løses mellem hvert afsnit, og reflekteres over under optagelsen af næste afsnit. Fx har vi afprøvet virtuel undervisning før Corona. Og så undersøger vi selvfølgelig, om formatet kan bruges til noget overfor eller sammen med eleverne. En lektie eller elever, der selv producerer indhold.

Vores produktionsværdi er selvsagt lav. Meget lav. Der er ingen af os, som bruger mange øjeblikke på at forberede eller planlægge afsnit. Og podcast-branchens generelle råd er at producere 5-10 dummi-afsnit, før første rigtige afsnit optages og publiceres.

Men hellere en god og hyggelig snak med kolleger, end ingen snak. En af svaghederne ved vores treenighed er dog, at vi er for ens, og vi mangler variation ifht. de synspunkter, som kommer på bordet. Derfor er vi bedst, når vi har gæst(er).

Her kan høres vores p.t. seneste (og måske bedste) afsnit, hvor vi har besøg af Kristian:

Udgivet i Sociale medier | Kommentarer lukket til Podcast

Det nye SRP

Det er aldrig en god ide at bruge ordet “ny” i en titel. Intet forbliver nyt og eksempler på brugen af ny som “Ny Alliance” og “Den nye bager” virker umiddelbart forfriskende, men også malplacerede efter kort tid.

Ligeledes er det en skidt ide, at bruge forkortelser i en titel. Det er indforstået og dårlig formidling. SRP = studieretningsprojekt. Men p.t. (2020) er første år med prøver i en ny SRP, som er gymnasiet bud på en større akademisk formidlingsopgave.

Det nye består bl.a. i, at SRP nu skal præsenteres og diskuteres (forsvares ville nogen kalde det) mundtligt. Jeg er rigtig godt tilfreds med den måde man har kombineret elementer af projektarbejdsform og tilhørende mundtlig præsentation fra AT, med det grundige research- og skriftlige formidlingsarbejde fra den gamle SRP.

Det er rigtig rart at have et solidt grundlag (20 siders opgave og mundtligt oplæg) at vurdere en præstation ud fra i forhold til AT, hvor det hele hang på et 12 minutters oplæg (som eleven næsten altid klarede godt) og en ca. 12 minutters samtale, hvori vi skulle omkring to fagligheder, kobling af fagene og videnskabsteori.

Samtalen mellem elev, eksaminator og censor, som altid er den mest interessante del er tilstrækkelig til at få et indtryk af elevens fagsprog, metodemæssige forståelse og grad af fordybelse, som alle kan tælle med i helhedsvurderingen.

Det er også rart, at vurderingen ikke skal foregå mellem censor, eksaminator (første vejleder) fra forskellige fagområder og en tredje fagkollega (anden vejleder med samme fag som censor) på sidelinjen, der deltager gennem noter og en karaktervurdering, som er givet til første vejleder.

Nu er vurderingen mere reel. Der er en klarere opdeling af rollerne, idet censor og eksaminator alene repræsenterer hvert sit fagområde og har kun hinandens vurderinger at tage hensyn til.

Eleverne er lige så udfordrede på at producere et skriftligt akademisk formidlingsprodukt, som de altid har været. Valg af område, som favner og kombinerer to fag, valg af metoder, materialer og kilder, skrive klart og præcist, vise fordybelse og selvstændighed. Heldigvis har eleverne nu en chance for at forklare valg og uddybe indholdet til eksamen, omend 10 minutter ikke er meget, og flere elever blot gengiver opgavens indhold i forkortet form, hvilket kan synes som spild af tid.

Jeg ville ønske, at vi udfordrede eleverne mere på deres valg af en sag, som kombinerer to fag, og ikke blot belyser den fra to forskellige vinkler. Valg af sag bør indgå i bedømmelsen. I mange sager, som jeg har været vidne til, bliver naturvidenskab blot brugt til at “få noget mere viden om baggrunden i sagen” uden at denne viden bliver brugt til ret meget.

I en velvalgt sag, har begge fag en tydelig indflydelse på sagens enten årsager, forløb eller konsekvenser. Fx pesten over Europa, hvor biologiske faktorer (bl.a. populationstæthed, genetik og ernæring) og kulturelle faktorer (bl.a. handel, økonomi og religion) spiller ind på udbredelsen af sygdommen (kunne man kaste samme blik på covid-19?). Eller formidlingsartiklen, hvor det naturvidenskabelige indhold skal tilpasses en målgruppe, som ikke er forskere.

Men alt i alt fire ud af fem stjerner til det nye SRP.

Udgivet i Skriftlighed | Kommentarer lukket til Det nye SRP

Interaktionsdesign og Netværk

“Interaktionsdesign og didaktik” er titlen på et kursus jeg har fulgt på SDU Kolding. Semesteret før (efterår 2019) fulgte jeg “Netværk og Sikkerhed” på SDU. To meget forskellige kurser, med det til fælles, at de dræner meget af min kreative energi. De ledige stunder jeg før brugte på egne projekter og udvikling, går nu til indholdet på kurserne.

Det første kursus har givet mig en række metoder inden for interaktionsdesign og inspiration til at arbejde videre. Særligt tre områder tænder mig: grafisk facilitering, embodiment og design thinking.

Grafisk facilitering er sjovt. Jeg har altid tegnet meget, og det ville være rart at få tilbage, som en del af min praksis. Jeg bilder mig ind, at tegning formidler og fokuserer indholdet på en anden måde end ren tekst, men jeg har endnu ikke fundet en undersøgelse, der efterviser det.

Embodiment handler om at have kroppen med i undervisningen. Hjernen er ikke et isoleret organ, og skolen har nok en tendens til at overfokusere på de intellektuelle forhold og glemme kroppen. Kroppen sanser miljøet og kan interagere med det. Kroppen kan bruges som et kognitivt stillads til læring, og nogle anbefaler at undervisning skifter mellem refleksion og “mindful action” (1).

Mindful action kan ske på mange måder. Rollespil er en udbredt måde. Tværfaglighed og fremmede objekter eller lokationer kan inspirere til nye måder, at inddrage kroppen.

Design thinking (engineering?) betragter jeg som en del af computatioal thinking (CT), som handler om at overveje hvordan digital teknologi kan bruges (herunder hvordan det virker) og hvad det gør ved os og samfundet. CT konkretiseres i bl.a. mønstergenkendelse og abstraktion. En vej dertil kan være ved at arbejde undersøgelses-baseret på komplekse problemer (wicked problems) i en iterativ tilgang, som kendes fra design. Alle digitale produkter er frembragt gennem design thinking.

Design thinking ligner på nogle punkter naturvidenskabelig metode -begge er iterative. I design thinking er det designeren (og andre interessenter), der skal co-designe en løsning. I naturvidenskab er det forskeren, som skal tolke data ud fra logik. Design thinking evaluerer, mens naturvidenskaben af- eller bekræfter en hypotese. Det er der lavet mange flotte diagrammer af fx dobbelt-diamanten. Design thinking kan bruges i design af forsøg.

Nogle sekvenser, som kunne udvikle grafisk facilitering, embodiement og/eller design thinking kunne være:

  • Forsøggange som storyboard eller rutediagram. Særligt velegnet ved gentagelser eller forgreninger
  • Design-metoder i elevernes udvikling af forsøg. Trinvis forbedring.
  • Brikker til rutediagrammer
  • Udklippede kodebrikker
  • Objekt-teater/bodygramming: Lad eleverne udspille projekter og programmer
  • Mere krop i undervisningen fx gennem tværfaglighed, nye objekter eller lokationer
  • Netlogo til use-modify-create
  • Kode som brætspil
  • Line Have Mussaeus, som bl.a. arbejder med Netlogo
  • Scenarie- eller spilbaseret didaktik

Den overordnede pointe, som jeg har mødt, er at teknologiforståelse og informatik ikke skal være et programmeringskursus, men anvende give eleverne meta-strategier ifht. at anvende og analysere digitale produkter.

  1. Larson, D. J. (2015). Don’t Forget About the Body: Exploring the Curricular possibilities of embodied pedagogy . Innov High Educ(40), pp. 331–344.
Udgivet i Computational thinking, Planlægning | Kommentarer lukket til Interaktionsdesign og Netværk