Vertikal vækst update

efter 3 uger i lyskasse

Der har været plantevækst i lyskassen. Men væksten er begrænset (ca. 50%) i forhold til planter i vindueskarmen, og bladene som spirer frem er krøllede og kompakte.

Derfor har jeg opgraderet(?) kassen indvendigt med alu-folie, som reflekterer lyset og dermed skulle give et større foton-udbytte. Det har i første omgang resulteret i, at planterne i kassen hurtigt er udtørret, hvilket jeg tolker som et godt tegn: mere energi (lys og varme) i kassen.

Dertil har jeg ændret farverne lidt, så kun hver fjerde LED lyser med blåt+rød (rgb 255,0,255) og de øvrige 3/4 lamper lyser rødt (rgb 255,0,0). Det siges at blåt lys inducerer vækst af blomsterstande og det ønsker jeg ikke.

De kommende uger vil afsløre om det forbedrer vækstforholdene i kassen. Næste trin bliver at udvikle en konduktivitets-måler til at følge mængden af næringsstoffer.

lyskasse 2.0

Dette indlæg blev udgivet i Arduino, Biologi, Bioteknologi, Maker og DIY. Bogmærk permalinket.