Sommerskole 2026

Sommerskolen forløber hvert år fra torsdag til søndag. I år var det min tur til at være tovholder på sommerskolen dvs. stå for tilmeldinger, regnskab og en fælles aktivitet lørdag aften. Den fælles aktivitet har gennem årene været bl.a. quiz, fællessang, champagne, bålsnak m.v. Jeg ville gerne prøve noget andet med inspiration fra escape games, historiefortælling og kolleger.

Det blev et mysterie, som deltagerne skulle samle spor til i løbet af ugen og løse lørdag aften. Mysteriet blev startet torsdag ved, at jeg lagde en lille brun kuvert på hvert værelse. I kuverten lå et brev med noget i retning af:

“Når du læser dette, er det allerede begyndt. Du kan finde flere spor i små brune kuverter rundt omkring på sommerskolen. Du bør ikke afsløre sporene for andre, for de kan ende som dine modstandere. -Qi”

I de efterfølgende dage lagde/gemte jeg små brune kuverter med sedler med bogstaver eller små gåder, som gav bogstaver. De brune kuverter blev valgt, for at deltagerne nemmere kunne se, hvad der var en del af mysteriet og hvad der var det normale inventar. Børnene på sommerskolen var særligt optaget af denne gemmeleg. De voksne knapt så meget.

Lørdag aften blev deltagerne bedt om at møde op med de spor de havde fundet. Dér blev de delt i to hold og udsat for tre små konkurrencer, hvor de kunne få flere bogstaver. Jeg sørgede for, at hvert hold havde alle bogstaverne for at kunne samle sætningen “Qi er vågnet”.

Historien var en mystisk person, kaldet Qi, som åbenbart er vågnet, og kan give flere udfordringer til deltagerne i de kommende år.. eller lade være.

Evaluering: Fedt at eksperimentere lidt med mysterier/gåder/scenarie. Svært at finde på et fængende mysterie, som ikke bliver indforstået og at balancere frivillighed og tvang i deltagelse. Lidt blandet modtagelse.

Kiosk Mode: Jeg prøvede et værktøj af, som kan låse en telefon, computer eller tablet til en bestemt webside. Enheden kan ikke navigere væk fra siden. Den kan ikke starte andre apps og den vil altid starte på den valgte side, når den starter op (med mindre man kender en kode).

Kiosk er et værktøj, som bl.a. bruges af museer o.l., når museet udleverer en enhed til gæster, som de kan interagere med, når de går gennem udstillingen. Fx kan enheden afspille lyd og video eller den kan quizze -alle de samme funktionaliteter, som enhver anden webside kan indeholde.

Jeg brugte Free Kiosk, som er freeware og open source. Det kræver at telefonen bliver geninstalleret og Free Kiosk installeres fra en laptop (Ubuntu APD), hvorefter der alene oprettes én ny bruger som hedder Device Manager. ChatGPT hjælper self med opsætningen.

Måske kan jeg installere FreeKiosk på skolens gamle ipads?

Dette indlæg blev udgivet i Maker og DIY, Samarbejde. Bogmærk permalinket.