Da jeg ikke har fundet informationen, har jeg selv sat en liste sammen, opstillet efter videnskabelig troværdighed (de mest troværdige øverst).

Listen er selvfølgelig generaliseret fx kan der sagtens findes videnskabelige artikler, som indeholder tvivlsomme data eller fortolkninger, særligt i nye forskningsområder. Og eleverne skal vejledes til, at videnskabelige artikler som regel ligger langt over det niveau, som de forventes at forstå.

Jeg har for øvrigt brugt vibe-coding til at formatere tabellen til et nogenlunde pænt og brugervenligt udseende. Vibe-coding er kodning med en sprogmodel-assistent, hvor udvikleren udtrykker sine krav/ønsker som almindelig tekst i en prompt, og sprogmodellen omsætter dem til kode. Det tog alligevel en halv time med tilretninger, men væsentligt hurtigere end at skulle sætte mig ind i koden selv.

Jeg har nogle gange forsøgt mig med at tilføje i opgaveformuleringen: “Du skal inddrage selvvalgt empirisk materiale i din besvarelse.”, hvilket de færreste elever forståeligt nok, har kunne honorere. Problemet er som regel, at forsøgsresultater kun publiceres i engelske videnskabelige artikler, som eleverne har svært ved at afkode. Desuden må en engelsk tekst ikke ligge som bilag (men gerne aftales med eleven, hvilket nogle elever vælger). Så hvordan finder man en passende tekst med resultater på dansk?

De sidste ca. fem år har jeg brugt en metode, hvor jeg producerer et bilag til SRP opgaveformuleringen. Jeg fremstiller bilaget ved:

1. Jeg finder en relevant online videnskabelig artikel på Google scholar. Ofte leder jeg efter dyreforsøg (der er meget at diskutere) og kendte metoder fx ELISA, PCR o.l. Valg af søgeord er afgørende for at få gode hits. Jeg undgår reviews.
2. Når der kommer hits frem i Scholar, vil der ved nogle hits være et link i højre side (se billede ovenfor) -det link fører til en online udgave af teksten. Jeg åbner typisk 3-4 artikler, som ser interessante ud, scroller ned til resultaterne og vurderer hurtigt om de virker realistiske for elever at forstå og relevante for elevens vinkel.
3. Jeg vælger en artikel og laver et bilag på dansk, som indeholder mellem en og tre af figurerne (tabeller/diagrammer) fra artiklen. Jeg oversætter som regel figurteksten til dansk, med mindre den er meget enkel. Det foregår som regel i powerpoint eller MS paint.
4. Desuden laver jeg en beskrivelse på dansk af de forsøg, som ligger bag hver figur. Beskrivelserne indeholder nok detaljer til, at eleven kan bruge dem i analyse og diskussion af forsøgene. Nogle detaljer er jeg nødt til at udelade eller ændre en smule, afhængigt af elevens niveau og hvor meget der ellers skal være plads til i opgaven fx kan DNA chip erstattes med genotyping ved PCR, chemiluminiscence kan erstattes af ELISA o.l.
5. I bilaget er der ingen henvisninger til den oprindelige artikel, for jeg vil have eleven til at arbejde selvstændigt med bilaget, og ikke læse og gengive en analyse og diskussion fra den originale tekst.
6. Eleven bliver bedt om at redegøre for metoden, analysere resultaterne og diskutere forsøgene i bilaget.

Et bilag til en opgave om Alzheimers (biologi og dansk) kunne se ud som (t.o. er synuclein-monomeren ca. 10 kDa):

Man kan argumentere for, at jeg gør elevens research-arbejde. Men jeg synes, at eleverne ofte er stillet en umulig opgave, dels i og med, at de ikke er trænet i projektarbejde, og dels at det er næsten umuligt at finde velegnede kilder på dansk. Jeg har set kolleger anvende øvelsesvejledninger og gamle skriftlige eksamensopgaver som bilag, men det er sjældent, at de lige passer med elevens vinkel.

Taget det tid? ja, ca. en halv time pr. bilag. Men jeg har efterhånden en lille bank af bilag, som passer til mange emner, og så nyder jeg vist også skattejagten i artikel-databasen.

Er det videnskabelig uredelighed, når jeg ændrer detaljer i forhold til den oprindelige artikel? Måske, men SRP er ikke et forskningsprojekt, men en opgave indenfor skolevidenskab. Så jeg har det godt med at modellere virkeligheden lidt for at opnå en pædagogisk pointe.

Sprogmodellerne har selvfølgelig udfordret min tilgang (ligesom alt andet). Men i og med, at bilaget først udleveres med opgaveformuleringen, vil det være snyd, hvis eleven anvender en sprogmodel. Hvis en elev VIL snyde, kan bilaget let anvendes som input i en sprogmodel, der vil udlede vigtige analyser, pointer og diskussions-punkter.

Det der tager længst tid er at finde en passende artikel. For måske alligevel at spare noget tid, har jeg udviklet en prompt, som kan skrive et udkast til en dansk beskrivelse af et forsøg og figurtekst:

[LINK] = https://www.jacc.org/doi/full/10.1016/s0735-1097%2801%2901129-9 
[figur] = figur 1
Rolle: Du er en erfaren gymnasielærer i biologi (stx-niveau) med særlig ekspertise i at lave pædagogiske bilag til opgaver for elever. Du er god til at forklare komplekse biologiske koncepter på en måde, som en gymnasieelev kan forstå, uden at forsimple det faglige indhold unødvendigt.
Kontekst: En gymnasieelev skriver et SRP-projekt i biologi. Eleven skal analysere forsøgsresultater fra en videnskabelig artikel og diskutere dem ved at inddrage relevante videnskabelige principper som kontrolforsøg, variabelkontrol, usikkerheder, biologisk variation, fejlkilder, metodevalg og repræsentativitet.
Eleven har begrænset forståelse for engelsk og har ikke forudsætningerne for at forstå det avancerede biologiske fagsprog i artiklen. Derfor har eleven brug for en tilgængelig og præcis beskrivelse af forsøget samt en forklaring af nøgleelementer i [figur].
Opgave:
	• Skriv en kort, men præcis beskrivelse af forsøget, som er udført for at opnå de resultater, der vises i [figur] i denne artikel: [LINK].
	• Skriv en figurtekst til [figur], som beskriver, hvad figuren viser.
	• Forklar betydningen af eventuelle tegn for signifikansniveau (fx p-værdier eller symboler, der indikerer statistisk signifikante forskelle).
	• Forklar fejllinjer i figuren, hvis de er til stede (fx hvis det er standardafvigelse eller standardfejl).
Format:
	• Skriv på dansk.
	• Uddyb tekniske og medicinske begreber og skriv forkortelsen i parentes efterfølgende.
	• Undgå fortolkning eller forklaring af resultaterne – hold dig til objektiv beskrivelse af metode og data.
Tone:
	• Anvend akademisk sprog, men tilpasset et niveau, som en gymnasieelev i biologi kan forstå.
	• Brug aktivt sprog og præcise formuleringer.
	• Begynd fx med "En gruppe forskere udførte et forsøg"..
	• Sørg for, at beskrivelsen er pædagogisk og let at følge uden at miste faglig dybde.
Afklaring:
Mangler der oplysninger for at løse opgaven korrekt? Hvis ja, specificér hvilke.

Der har længe været en tradition for at skrive passivt i naturvidenskab fx “Der gives..”, “Der opstilles et forsøg..”, “Det forventes at..”.

Men traditioner skifter. Det er blevet klart, at det er nemmere for modtageren at visualisere og forstå indholdet, hvis sproget gøres aktivt og konkret. Dvs. skriv hvem der opstiller forsøget, og hvem der skal udføre opgaven. De store naturvidenskabelige tidsskrifter (Nature og Science) er begyndt at anbefale at skrive “Vi” (eller “Jeg”) i metode og diskussion-afsnit.

Jeg har opstillet seks regler for at skrive i naturvidenskab.

Der er lidt forskel på det naturvidenskabeligt sprog i forskning og i skolen. Fx vil forskere ofte udtrykke usikkerhed i deres konklusioner, hvilket ikke forventes i lige så høj grad af elever. Elever/studerende forventes i høj grad at forklare kendte begreber og teorier, hvilket forskere ikke behøver.

Inspireret af et indlæg i FB-gruppen “ChatGPT for Teachers” af Jason Coale, fik jeg lavet et Google Sheets (regneark), som kan generere en fyldig prompt ud fra indtastede værdier. Det kan f.eks. anvendes til at give eleverne feedback på skriftlige arbejde:

1. Jeg vurderer elevens skriftlige aflevering med score mellem 0 og 4 i nogle kategorier. F.eks:

2. Hver score-værdi er forbundet med en række stikord:

3. Jeg har programmeret Google Sheets til at generere en prompt, som er sammensat af faste vendinger, forklaringer af scorerne i 0 til 4-skalaen og af de scorer, som jeg har givet eleven. En del af programmet ser ud som:

function generatePrompt() {
   var report = 'Skriv på dansk. Skriv et respons til en biologi opgave på højest 150 ord fra en lærer til en elev på gymnasieniveau. Begynd med "Hej ' + studentName + '". Skriv klart og med få tillægsord. Lad være med at skrive "Kære" og "Med venlig hilsen". Vær opmærksom på følgende scorer: '
  for (var i = 0; i < 5; i++) {
    report += i;
    report += ' = ';
    report += sheet.getRange('E' + (74+i)).getValue();
    report += ' ';
  }
  
 report += 'Vær opmærksom på at score 3 og 4 er gode og tilstrækkelige. Lad være med at vise eller nævne score værdier. Varier sproget. Lad være med at liste kategorierne i rækkefølge. Undgå generelle vendinger.'


  for (var i = 0; i < categories.length; i++) {
    for (var j = subcategoriesStartRow[i]; j <= subcategoriesEndRow[i]; j++) {
      var subcategory = sheet.getRange('C' + j).getValue();
      var rating = '';
      if (sheet.getRange('J' + j).getValue() === false) {
       rating = sheet.getRange('K' + j).getValue();
       report += ' I kategorien ' + categories[i] + subcategory + ', har eleven scoret ' + rating + '.';
      }
    }
  }
  return report;

4. Programmet genererer en prompt. Som det ses nedenfor er denne ret lang, og indeholder bl.a. mine vurderinger af elevens arbejde. Det vil tage en del tid at sætte sådan en prompt sammen for hver elev, hvis jeg ikke havde programmet. Prompten:

Skriv på dansk. Skriv et respons til en biologi opgave på højest 150 ord fra en lærer til en elev på gymnasieniveau. Begynd med “Hej Søren”. Skriv klart og med få tillægsord. Lad være med at skrive “Kære” og “Med venlig hilsen”. Vær opmærksom på følgende scorer: 0 = mangler i besvarelsen. 1 = ikke godkendt, utilstrækkeligt. 2 = mangelfuldt, plads til forbedring. 3 = fint, godt, tilstrækkeligt, nogen grad af forståelse. 4 = meget godt, godt arbejde, høj grad af forståelse. Vær opmærksom på at score 3 og 4 er gode og tilstrækkelige. Lad være med at vise eller nævne score værdier. Varier sproget. Lad være med at liste kategorierne i rækkefølge. Undgå generelle vendinger. I kategorien Afbildning af data: Typen af diagram er velegnet, har eleven scoret 2. I kategorien Afbildning af data: Der er titel på diagrammet og titel samt enheder på akserne, har eleven scoret 0. I kategorien Afbildning af data: Skrevet en kommentar til diagrammer, har eleven scoret 3. I kategorien Afbildning af data: Argumenter for at data-punkter følger en matematisk model , har eleven scoret 3.

5. Prompten gives til chatbot fx ChatGPT. Resultatet bliver et sammenskrevet feedback til eleven og kan blive som følger:

Hej Søren,

Godt arbejde med at anvende velegnede diagramtyper. Dog er det vigtigt at inkludere titel på diagrammet og enheder på akserne næste gang. Din kommentar til diagrammerne viser forståelse. Flot argumentation for, at data-punkter følger en matematisk model.

Når du præsenterer beregninger, sørg for at inkludere forklarende tekst og brug enheder på alle tal. Konklusionen på dine beregninger viser forståelse, og du har fint afrundet resultatet med hensyntagen til betydende cifre.

Godt arbejde med opgaven, Søren! Fortsæt den gode indsats.

Mvh,
Læreren

Nogle gange skriver ChatGPT de tal ind, som jeg har vurderet eleven til, selv om jeg udtrykkeligt har bedt ChatGPT om IKKE at skrive tal i svaret. Tal kunne evt. undgås mere konsekvent ved at bruge en bogstav-skala (E til A) i stedet for tal.

Eksemplet viser metoden i at have en masse præfabrikerede stikord og sætninger, som kan udvælges fra en tabel og skrives sammen til en mere præcis prompt: Chatbotten omskriver mine talvurderinger til almindeligt sprog, som eleven måske bedre forstår.

Flere spørgsmål melder sig:

• Hvad får eleven ud af den feedback, som ChatGPT har skrevet? Får eleven samme, mere eller mindre ud af ChatGPT-feedbacken sammenlignet med den feedback jeg selv ville have skrevet?
• Feedback’en er mest summativ og forklarer ikke eleven så klart, hvad vedkommende skal gøre for at forbedre sin præstation -kan forslag til forbedringer eller links tilføjes ud for hver kategori og integreres i feedbacken?
• Kan der integreres fokuspunkter og progression i metoden?
• Sparer jeg tid ved at lade ChatGPT skrive feedbacken, eller bruger jeg lige så meget (eller mere) tid ved at nedskrive mine tal-vurderinger, generere prompten, få svaret, læse det igennem og kopiere svaret til eleven?

Selv om metoden måske ikke er velegnet til elev-feedback, kan den måske bruges til andre formål. På sigt kan en chatbot måske læse elevens besvarelse og give vurderingerne i tal, som derefter kan omskrives til en sammenhængende feedback.

Jeg synes, at jeg har succes med at uddele kladdehæfter, og i højere grad lade eleverne tegne og skrive noter i hånden. Det startede i et forløb i en biologi c klasse og er udvidet til en bioA studieretningsklasse i en måneds tid. Det har krævet, at jeg selv øver mig i, hvad jeg vil skrive på tavlen, for eleverne kopierer det ned i deres hæfte. Husk at lave tid til, at eleverne selv kan skrive delkonklusioner, som samler op på en sekvens.

I informatik har jeg lært, at størrelsen af det system, som eleverne udvikler til eksamen, også indgår i vurderingen af deres præstation.

biologi C: Forløbet om sex og kønshormoner skal skæres til, så det kan gøres kort og præcist.

Tor har besluttet at rejse til Grønland

Året der kommer:

Året forsætter med at bruge artefakter til at styrke det neurale aftryk og dermed støtte hukommelsen. Få begreber. Flere tests.

HF: “Salt i havvand” frem for “Adskille salt og sand”. Adskille sand og salt er alt for kompliceret, mens at inddampe vand og veje det tilbageværende salt, vil fungere bedre. Jeg vil nok ikke gentage forsøget med at fremstille biogas, men måske satse mere på CO2-fang.

Videoafleveringer i HF frem for skriftlige afleveringer er værd at afprøve. Det vil kræve en del teknisk support.

Informatik: Jeg ved ikke, om jeg vil gentage forløbet om escape room, da det ikke siger eleverne ret meget. Måske skal de se rummet, som noget af det første, for at give dem noget inspiration. Dertil skal forløbet om kunstig intelligens gøres mere præcist.

Biologi A: Hvordan skal jeg inddrage chatbot i undervisningen? Jeg kan ikke ignorere det, men skal være tydelig i at vise eleverne, hvorfor det er vigtigt at udarbejde egne produkter. F.eks. i en aktivitet med chatbot assisteret forsøgsdesign eller chatbot genereret repons på deres opgaver.

Det bliver spændende at se hvordan eleverne tager imod moduler uden mobiltelefoner.

Bogen bygger på mekanismer, som er udledt af forsøg og overvejelser inden for neurovidenskab og psykologi. Mange af mekanismerne forklares ud fra evolutionsteorien. Tesen er, at vi er udviklet til at begrænse det kognitive arbejde, hvilket giver energi til andre formål (fx fouragering) og dermed øger den reproduktive succes.

Vi nedsætter det kognitive arbejde gennem flere mekanismer: Ved at rette vores opmærksomhed mod det genkendelige og ved at genbruge så mange mentale modeller som muligt. Fx husker vi ved hjælp af metaforer og i generelle kategorier, som indgår i associationer eller i fortællinger. Som forfatter kan man hjælpe læseren ved at skrive tekst, der lægger op til at bruge nogle af de nævnte mekanismer.

Ifølge forfatteren er de fleste vant til at læse på en mobilskærm, hvorfor læseren typisk bruger 2-3 sekunder på at læse de første linjer i hvert afsnit og vurdere om det er værd at læse videre. Læseren hopper hurtigere ud ad teksten og er derfor ofte på udkig efter nye steder at hoppe ind i teksten igen. Man kan diskutere om det er en adfærd, som forfattere til undervisningsmateriale skal forsøge at tilpasse sig eller forsøge at bryde med?

Personer med længere uddannelse er villige til at vente på en pointe, mens personer med kortere uddannelse har mindre faglig tålmodighed og skal derfor have pointen serveret tidligere.

Hvert afsnit i en tekst skal omhandle et og kun et emne. Afsnittet skal have en overskrift, som enten er en kategori, der hjælper læseren med at kategorisere ny viden, eller er en forklarende overskrift. Hjælp læseren med at organisere sin viden ved hjælp af kategorier og deres sammenhæng fx i tid (før, nu og efter), modsætninger (lys vs. mørk), placering (over og under).

Et afsnit indledes med en emnesætning, der formulerer emnet kort og overordnet. Det skal helst fortælle læseren, hvad der kan forventes at komme i afsnittet inklusiv evt. konklusioner på undersøgelser og lignende. Konklusioner skal ikke gemmes til slutningen. Afsnittet skal så vidt muligt tage udgangspunkt i noget let og kendt (eller genkendeligt) før det nye eller komplekse.

Derefter kan der komme længere uddybende sætninger med detaljer. Brug forbindere til at kæde sætningerne sammen fx “Det skyldes..”. Til slut evt. en kort opsamlende sætning.

I den enkelte sætning bør grundled være en central aktør og udsagnsled en central handling, da det nemmere tillader læseren at danne en fortælling. Grundled og udsagnsled bør være korte og stå tæt på hinanden. Undgå passiv former, hvor den der agerer er skjult fx “Der gives..”.

Brug navneord frem for stedord, fx undgå det, denne o.l. og brug samme ord for et fænomen frem for at skifte mellem forskellige ord for samme fænomen.

I forklaringer skal let før svært, overordnet før specifikt og kendt før ukendt. Forklaringen bør begynde med et emnefelt, som indeholder noget kendt eller noget som lige er blevet forklaret. Sæt det ukendte ind i den kendte kontekst. Derefter kan komme en forklaring, og forklaringen kan slutte med et fokusfelt, der indeholder et nyt begreb eller specifikke detaljer. Sæt altid et nyt begreb foran et punktum fx “, det kaldes entropi.”, og følg op med uddybende forklaring eller detaljer.

Det kan være en god ide, at bruge metaforer til at forklare begreber. Metaforer kan gøre det komplekse mere simpelt og gøre det abstrakte mere konkret, så det bliver nemmere for læseren at skabe en fortælling.

I øvrigt er det en god ide at tælle for læseren fx “Der er tre grunde til.. for det første..”. Ved punktopstillinger med lange tekster, bør hvert punkt indledes med et emneord.

Alt i alt finder jeg bogen velskrevet og anvendelig. 260 sider er for meget -jeg godt nøjes med 100 sider mindre.

Rune Schmidt gjorde på FB opmærksom på, at openAI har en online tjeneste, som benytter ML modeller og adgang til oplysninger på nettet, til at besvare spørgsmål. Og svarene er ikke bare et copy-paste fra Wikipedia -man kan indstille hvor unikt (kreativt) et svar skal formuleres.

Med forventning om, at model-systemet hurtigt ville fejle på viden eller sætningskonstruktion, fodrede jeg det med nogle spørgsmål fra en tilfældig biologi A eksamensopgave (2013 27. aug, opg 1). Da systemet p.t. kun bruger engelsk, er spørgsmålene oversat efter bedste evne.

1. Angiv nedarvningstypen for NF1. Begrund dit svar.

What kind of heredity does the NF1 gene exhibit?

Svar: “The NF1 gene is transmitted in an autosomal dominant pattern, which means that a person only needs to inherit one copy of the mutated gene in order to be affected by the condition. The gene is passed down from generation to generation in a family, with each successive generation having a 50% chance of inheriting the mutated gene. In some cases, the gene can be passed down from a parent who does not have the condition, but this is rare.”

Selv om ‘Angiv’ fordrer et kort svar, får systemet ikke så mange point, fordi dele af “begrund dit svar” er for generel. Der er nogle oplysninger i opgaven, som skal inddrages. En kvik elev kan dog let lave koblingen, men systemet alene kan ikke -nok fordi det ikke har fået hele teksten.

Jeg var sikker på, at systemet ville fejle på NF1, men det gen “kender” det godt. Ordet “transmitted” ville jeg ikke bruge om et gen, fordi jeg kommer til at tænke på smitsomme sygdomme, men måske er det ok på engelsk.

Der mangler nogle flere fagbegreber fx heterozygot, genotype, fænotype, allel. Så 1-0 til os!

2. Forklar, hvordan et protein som fx neurofibromin kan være med til at kontrollere cellers vækst.

Explain how a protein, i.e. neurofibromine, can regulate cell growth

Svar: “Proteins can regulate cell growth by interacting with other proteins in the cell to either promote or inhibit cell growth. For example, neurofibromine can interact with proteins that promote cell growth, such as growth factor proteins, to increase the rate of cell growth. Alternatively, neurofibromine can interact with proteins that inhibit cell growth, such as tumor suppressor proteins, to reduce the rate of cell growth.”

Svaret er igen lidt kortfattet og en dygtig elev ville nok tilføje noget om genregulering. Men svaret er acceptabelt, så 1-1.

3. Gør rede for, hvorfor et stort gen må forventes at have en høj spontan mutationsrate.

Explain why a large gene is expected to have a high rate of spontaneous mutation.

Svar: “There are several reasons why a large gene is expected to have a high rate of spontaneous mutation. First, a large gene is likely to have more DNA bases than a small gene, so there are more opportunities for mutations to occur. Second, a large gene is likely to be involved in more biochemical processes than a small gene, so it is more likely to be affected by environmental factors that can cause mutations. Finally, a large gene is likely to be more complex than a small gene, so it is more likely to contain mutations that can affect its function.”

Flot at den inddrager flere relevante forklaringer. Svaret er noget generelt, og flere detaljer ville give flere point. 1-2 til systemet.

4. Forklar, hvorfor forskellige mutationer kan medføre NF1 i forskellig sværhedsgrad

Explain why different mutations may cause varying degrees of Neurofibromatosis (navn hentet i opgaveteksten)

Svar: “Different mutations may cause varying degrees of Neurofibromatosis because they can affect different genes that are involved in the development and maintenance of the nervous system. Some mutations may only affect a single gene, while others may affect multiple genes. The severity of the condition can also be affected by the location of the mutation within the gene.”

Måske et ret kort svar fra systemet, omend det mest essentielle er med. Opgaveteksten inddrager deletion og punktmutation, så der skal flere detaljer på (og gerne en figur), hvis svaret skal give max point.

Men svaret er acceptabelt og består i sig selv Turing testen, selv om jeg godt kunne tænke mig flere konkrete detaljer og relevante begreber. 1-3 til systemet.

5. Vurder, om man ved at screene sæddonorer kan undgå at videregive NF1.

Assess wether it is possible to avoid Neurofibromatosis by screening sperm donors?

Svar: “There is no known way to prevent neurofibromatosis, as the cause is unknown. There is no way to screen sperm donors for the condition.”

Her fejler systemet. Ifølge opgaven er genfejlen og arvegangen kendt, og kan dermed findes i en gentest. Enten er modellens viden ikke opdateret (hvilket jeg tvivler på) eller spørgsmålet er ikke stillet på en sådan måde, at den kan give det rigtige svar.

Dertil bør et vurderingsspørgsmål besvares med en forklaring, der kan understøtte og give argumenter for den vurdering, der er foretaget. Her giver systemet ingen forklaring. 2-3.

Endeligt resultat: 2-3 til systemet, og med en grænse på 50% rigtige, er det bestået.

—–

Der er selvfølgelig mange mellemregninger. Måske har jeg lige ramt en opgave med mange spørgsmål på lavt taksonomisk niveau?

Systemet har svært ved at være konkret, nok fordi den mangler kontekst. Alligevel synes jeg, at den er overraskende god. Jeg tror godt, at det kan passere Turing testen (ikke til at skældne fra et menneske).

Det ville være interessant, at undersøge om systemet kan give mere konkrete svar, hvis det fik mere tekst med flere relevante fagudtryk fx ved at hvert spørgsmål blev fordelt på 3-4 underspørgsmål, og det endelige svar blev sat sammen ud fra svarene på underspørgsmålene.

Måske kræver det mere tid og fagligt overskud at formulere de fire underspørgsmål til systemet og sammenskrive svaret, end det kræver, at finde og skrive svaret selv. Men systemet har også en indstilling, hvor systemet kan udfylde et hul i en sætning, hvilket gør det nemmere at koble svarene sammen.

Desværre er det mit indtryk, at mange elever netop arbejder på den måde, at de først plukker inspiration fx på studieportalen (eller nu openAI), og derefter sammenskriver/formulerer deres “eget” svar.

Men det er ikke nyt. Vi har kæmpet mod studieportalen i flere år. Heldigvis kan systemet endnu ikke gemmes lokalt. Og sproglærerne har vist kæmpet mod AI et stykke tid (Google Translate).

• Vi skal tænke os endnu mere om, når vi stiller faglige spørgsmål: Hvordan kan spørgsmålet stilles så kontekst-afhængigt, at et computer-system med adgang til Wikipedia, ikke kan besvare det?
• Adskille med og uden hjælpemidler oftere.
• “Os mod systemet” er en udfordring, der skal blive til “os med systemet”. Vi må prøve at bruge adgangen til IT-systemer, frem for kun at kæmpe imod dem.

Ligeledes er det en skidt ide, at bruge forkortelser i en titel. Det er indforstået og dårlig formidling. SRP = studieretningsprojekt. Men p.t. (2020) er første år med prøver i en ny SRP, som er gymnasiet bud på en større akademisk formidlingsopgave.

Det nye består bl.a. i, at SRP nu skal præsenteres og diskuteres (forsvares ville nogen kalde det) mundtligt. Jeg er rigtig godt tilfreds med den måde man har kombineret elementer af projektarbejdsform og tilhørende mundtlig præsentation fra AT, med det grundige research- og skriftlige formidlingsarbejde fra den gamle SRP.

Det er rigtig rart at have et solidt grundlag (20 siders opgave og mundtligt oplæg) at vurdere en præstation ud fra i forhold til AT, hvor det hele hang på et 12 minutters oplæg (som eleven næsten altid klarede godt) og en ca. 12 minutters samtale, hvori vi skulle omkring to fagligheder, kobling af fagene og videnskabsteori.

Samtalen mellem elev, eksaminator og censor, som altid er den mest interessante del er tilstrækkelig til at få et indtryk af elevens fagsprog, metodemæssige forståelse og grad af fordybelse, som alle kan tælle med i helhedsvurderingen.

Det er også rart, at vurderingen ikke skal foregå mellem censor, eksaminator (første vejleder) fra forskellige fagområder og en tredje fagkollega (anden vejleder med samme fag som censor) på sidelinjen, der deltager gennem noter og en karaktervurdering, som er givet til første vejleder.

Nu er vurderingen mere reel. Der er en klarere opdeling af rollerne, idet censor og eksaminator alene repræsenterer hvert sit fagområde og har kun hinandens vurderinger at tage hensyn til.

Eleverne er lige så udfordrede på at producere et skriftligt akademisk formidlingsprodukt, som de altid har været. Valg af område, som favner og kombinerer to fag, valg af metoder, materialer og kilder, skrive klart og præcist, vise fordybelse og selvstændighed. Heldigvis har eleverne nu en chance for at forklare valg og uddybe indholdet til eksamen, omend 10 minutter ikke er meget, og flere elever blot gengiver opgavens indhold i forkortet form, hvilket kan synes som spild af tid.

Jeg ville ønske, at vi udfordrede eleverne mere på deres valg af en sag, som kombinerer to fag, og ikke blot belyser den fra to forskellige vinkler. Valg af sag bør indgå i bedømmelsen. I mange sager, som jeg har været vidne til, bliver naturvidenskab blot brugt til at “få noget mere viden om baggrunden i sagen” uden at denne viden bliver brugt til ret meget.

I en velvalgt sag, har begge fag en tydelig indflydelse på sagens enten årsager, forløb eller konsekvenser. Fx pesten over Europa, hvor biologiske faktorer (bl.a. populationstæthed, genetik og ernæring) og kulturelle faktorer (bl.a. handel, økonomi og religion) spiller ind på udbredelsen af sygdommen (kunne man kaste samme blik på covid-19?). Eller formidlingsartiklen, hvor det naturvidenskabelige indhold skal tilpasses en målgruppe, som ikke er forskere.

Men alt i alt fire ud af fem stjerner til det nye SRP.