De er baseret på et passivt RFID-tag (radiofrekvensidentifikation), som er kendt fra nøglebrikker.

Tagget er støbt ind i figuren og portalen, som figuren skal placeres på, indeholder en RFID-tag reader. Selve tagget består af en kobberspole og en mikro-chip. Elektromagnetisk stråling fra readeren inducerer en svag strøm i tagget, som chippen kører på. Chippen kan gemme få data (8 bytes) og modulere signalet fra readeren, og på den måde sende information til readeren.

I stedet for portalen, har jeg forbundet en RFID reader til en Arduino og aflæst ID fra nogle af figurerne. Linje 51 (nedenfor) gemmer et ID som en string. Fx har jeg aflæst ID for en diamant Skylander til “26 11 100 40”. Dette ID er hardcoded ind i forgreningen linje 54. Hvis denne Skylander placeres på readeren, vil Arduino’en skifte pin 2 fra low til high i en puls på 100 millisekunder (delay(100) linje 56).

Jeg må se, at få refaktoreret koden, så tjekket af ID kører via en for-løkke og ikke en række if sætninger.

Arduinoen bliver forbundet til en Micro:bit, som måler hvor lang tid pulsen varer. Hvis den er ca. 120 ms (der er ca. 20 ms forsinkelse på pulsen), er der tale om diamant Skylanderen.

Er pulsen derimod længere fx 220 ms er det ninja-skylanderen, som er blevet placeret på readeren.

Jeg ser mange muligheder i RFID tags. Fx kan de nemt gemmes i papkasser, bøger o.l. Disse skal så placeres på readeren i en bestemt rækkefølge for at klare et puzzle.

Teknikken blev brugt at flere grupper til årets escape room. Desuden var der opgaver som inkluderede:

• Et 1800-tals portrætmaleri, som skulle drejes så portrættet kiggede op i himlen.
• En drejeskive-telefon, som skulle drejes korrekt.
• En digital labyrint på micro:bit’ens 5×5 display, som skulle gennemføres med et joystick.
• en cut-the-wire / keep-talking and nobody explodes opgave. Her skulle de rigtige ledninger klippes over baseret på en skriftlig guide.

Efter Putin har delvist lukket for naturgassen, og Thyra-feltet er under renovation, kan man spørge –Kan DK blive selvforsynende med biogas?

Sammen med en HF-klasse lavede jeg en blanding af hovedsageligt snittet+skyllet tang, 2xkaffegrums og en sjat gødning. Blandingen blev overhældt med pløre fra en nærliggende sump. I alt ca. 20 Liter materiale, som blev anbragt i en lukket beholder (rådne-tanken) i stinkskabet.

De første 20 dage skete der ingenting. Derefter begyndte det at boble en smule.

Rådnetanken var tilkoblet et CO₂-fang, idet gassen boblede igennem en koble med afløbsrens/phenolphtalein. Derefter en kolbe til opsamling af gas (biogas-fang), som ved tilstrækkeligt tryk skubbede vand fra biogas-fang over i en tredje kolbe (vandopsamler), som havde fri adgang til luften. Dvs. den producerede biogas kan slippe ud af biogasfang, med mindre der produceres virkelig store mængder. Samtidig kan der ikke komme frisk luft ind i rådne-tanken. Systemet er sikret mod eksplosion og er sikret anaerobe forhold i rådnetanken.

Biogas er lidt mere tricky end bioethanol. Det er svært at måle på. Det kan ikke destilleres. Vi kan se, at der produceres gas, fordi det bobler og vand bliver flyttet fra biogas-fanget til vandsamleren. Det er svært at sige noget om mængden og særligt om sammensætningen af biogas, da der nok er noget CO₂ i blandingen trods CO₂-fanget. Særligt i starten, hvor systemet indeholder O₂, produceres CO₂, og phenolphtalein-indikatoren i CO₂-fanget skiftede meget hurtigt til farveløs.

Det mest synlige bevis på, at der produceres biogas er at indholdet i biogas-fanget kan brænde nogle sekunder. Og det har jeg gjort ugentligt de sidste 1½ måned. Billedet til højre viser den netop synlige blå flamme.

Jeg har rigget en BMP180 tryk-måler op på en Arduino Wemos, og tænker også at forsyne den med en CO₂-måler. Systemet kan sende tryk- og CO₂-data til Thingspeak, så jeg kan følge processen lidt nøjere. Men om vi kommer frem til et samlet udbytte er tvivlsomt.

Vi har arbejdet på et rum, til flere brugere (2-3), så gåderne i højere grad kan være gemt og brugerne skal arbejde sammen for at løse dem. Vi har satset på det nederste flow i figuren herunder, da det øverste er alt for følsomt for fejl ved systemer eller brugere.

Gåderne er alle baseret på Micro:bit, og her følger et udpluk:

• Æske der skal drejes: Brugeren skal ryste, vippe til venstre, tabe og vippe til venstre i den angivne rækkefølge. For hver korrekt manipulation viser systemet et nyt tal i displayet. Tallene er koden til en kombinationslås på en kasse, som står et andet sted. I kassen ligger en tabel over morse-koder. Udfordringer: Æsken nulstiller, hver gang den rystes lidt, hvorfor brugeren kan blive forvirret over rækkefølgen af tal.

• Drejeskive-telefon: Brugeren skal løfte røret og lytte til korte og lange bip, derefter finde ud af, at der er tale om morsekode og bruge tabellen fra forrige opgave. Bippene er koder for et bogstav. Brugeren skal dreje bogstavet (der er både tal og bogstaver på skiven), hvorefter der kommer en ny morse-kode-lyd i røret. Når alle er korrekte sendes signal til en kasse, som spiller en melodi via en højttaler. Kassen skal åbnes og indeholder nøglen. Udfordringer: Der skal drejes ret insisterende før telefonen registrerer korrekt.

Drejeskivetelefonen fungerer næsten, dvs. man skal dreje skiven helt i bund, for at få det rigtige tal. Og de højere værdier (>5) rammer af og til ved siden af fx du drejer 8, men telefonen tæller en puls forkert og viser derfor 7. Det gør det svært for en bruger, som ikke må få hjælp undervejs. Et kompromis kunne være, at indrette brugen således, at brugeren bliver bedt om at dreje fx 3, men systemet accepterer både 2, 3 og 4 som svar. Næste tal skal så være langt fra fx 7, og her vil systemet acceptere at der drejes 6,7 eller 8.

• Røg-maskine: En æske med en blinkende arkadeknap, og brugeren skal trykke det antal gange, som knappen blinker. Fx knappen blinker 3 gange og holder en pause. Brugeren skal trykke 3 gange på knappen. Derefter blinker knappen 5 gange. Dét havde brugerne meget svært ved at finde ud af. Med lidt hjælp fik brugerne trykket de rigtige antal gange, som aktiverede en anden mikro:bit, som var forbundet til en røgmaskine. Da den tændte blev brugeren overrasket, men forbandt ikke egen adfærd (klik) med tænding af røgmaskinen. Blink og pauser skal være meget tydeligt adskilte.

Hvad tager jeg med? Igen må brugertests være vejen fremad. Eleverne skal i mindre grad involveres i tema og bygge kredsløb, men i højere grad udleveres halv-/hel-færdige systemer, som eleverne kan modificere. Et oplagt tema er lagerrum på en skole dvs. almindelige skoleting, som pludseligt får en ny funktion. I år havde vi fået lov at bruge skolens værksted, som rum, hvilket var meget stemningsfuldt.

Tests har vist, at det er svært for brugeren at finde den rigtige rækkefølge for gåderne. Eleverne har brugt lang tid på at færdig-udvikle systemerne, som egentlig har virket i en del moduler, men skal testes og rettes til, så de passer med de andre gåder. Enten er det fint nok ellers skal forløbet sættes mere i system, så det er fast hvilket system, der skal signalere til hvilket system, og hvilken ramme/tema, der skal være i rummet.

Drejeskiven fungerer, som beskrevet (https://gymlab.dk/2022/01/en-gammel-telefon/) ved at et kredsløb meget hurtigt etableres og afbrydes et antal gange alt efter hvor langt skiven drejer. Kredsløbet kan dermed sende strøm i en række pulser:

På kurven ovenfor er drejet hhv. 1, 2, 3, 4 og 9. Antallet af pulser kan tælles af en Micro:bit, idet blokken “on pin P1 pulsed high” kaldes for hver puls: https://makecode.microbit.org/_cTjDfLe5mYsu:

Koden er bl.a. inspireret af denne post: https://makecode.microbit.org/projects/rotary-dial-radio

Når der er mere end 300 ms mellem to pulser, betyder det, at drejeskivens rotation er færdig, og resultatet kan vises og tilgås via variablen “pulseCount”.

Man fornemmer på kurven ovenfor, at ni-tallet giver større risiko for fejl-tælling, da pulserne nogle gange er lidt længere eller kortere end gennemsnittet. Et drejet ni-tal bliver således nogle gange målt som 8 eller 10 af Micro:biten, mens de små tal (1-5) fungerer bedre. Cutoff på 300 ms for en puls kan evt. fin-tunes.

Mulige Escape Room opgaver kan være:

• Telefons højttaler gentagende bipper 3 gange med en pause imellem. Brugeren skal derefter dreje tallet 3. Tonen skifter og nu bippes der 5 gange indtil brugeren drejer et fem-tal osv. Når gåden er løst (fx efter fire tal), blinker Micro:bit via 5×5 LED displayet, et tal ud gennem bagenden, som er forsynet med klart plastik. Dette tal skal bruges til en kodelås.
• En anden telefons højttaler bipper et tal, som skal drejes på den første telefon.
• Den endelige løsning på gåden kan sendes til en Micro:bit midt i rummet, eller en Micro:bit, som brugerne har med. Løsningen skal bruges til en kodelås.

Jeg vil gerne lægge vægt på brugernes samarbejde og bevægelse. Derfor er det fristende at lade flere enheder tale sammen, så brugerne skal “være flere steder på een gang”, for at løse gåden.

De gamle drejeskrive-telefoner anvender mekanik som hurtigt lukker og åbner et kredsløb, når drejeskiven kører tilbage. Det resulterer i et antal elektriske puls-slag svarende til det nummer, som er valgt på drejeskiven. Nogle drejeskive-telefoner bruger vist en lysmåler og små LED-er på drejeskiven, til at fremkalde pulsene.

Micro:bit har en tidstæller (running time), der kan anvendes til at registrere hvor lang hver puls er. Hvis en puls er under 200 ms lang inkrementeres nummerviseren, og når der ikke er flere pulser, vises resultatet (tal mellem 0 og 9) på micro:bit’en. Koden i JS:

pins.onPulsed(DigitalPin.P0, PulseValue.Low, function () {
    led.plot(0, 0)
})

pins.onPulsed(DigitalPin.P0, PulseValue.High, function () {
    led.unplot(0, 0)
    pulseCount += 1
    lastPulseMs = input.runningTime()
})

let lastPulseMs = 0
let pulseCount = 0
pins.setPull(DigitalPin.P0, PinPullMode.PullUp)

basic.forever(function () {
    serial.writeValue("x", pins.digitalReadPin(DigitalPin.P0))
    if (pulseCount > 0 && input.runningTime() - lastPulseMs > 200) {
        basic.showNumber(pulseCount - 1)
        pulseCount = 0
    }
})

Det er afgørende at forsyne den pin, som pulserne skal måles på, med en pull up modstand. Denne er indbygget i Micro:biten og kan aktiveres med kommandoen pins.setPull(DigitalPin.P0, PinPullMode.PullUp) hvilket vist kun fungerer for et udvalg af pins fx p0, p1 og p2.

Målet er nu, at bygge en Micro:bit ind i telefonen. Bit’en sender signal til en anden Micro:bit “udenfor” telefonen med de tal, som der drejes på skiven.

En udfordring er feedback, men måske kan det gives via Micro:biten udenfor telefonen eller gennem den højttaler, som er indbygget i telefon-røret.

De ben i telefonen, som giver adgang til hhv. drejeskrive, højttaler og afbryder kan findes ved at bruge en Mirco:bit som et simpel multimeter til at måle om der er forbindelse i kredsløbet. Igen gives anvendes en pull-up setting på pin p0, og der tilføjes (JS): “serial.writeValue(“x”, pins.digitalReadPin(DigitalPin.P0))”.

Herefter kan de to ledninger forbundet til hhv. GND og p0 placeres på forskellige ben i telefonen, og p0 status kan aflæses over tid i et diagram i MakeCode-interfacet (klik på device).

Her er fx målt på afbryderen, når denne aktiveres tre gange, og signalet fra p0 dermed skifter fra 1 til 0.

Enjoy

Via et voltmeter og lidt reverse engineering har jeg fundet den forbindelse, der forsyner pumpen med strøm (+ og -). Her har jeg lavet et snit i + ledningen (rød) og forlænget den med to kabler, som går ud af maskinen (gule på billedet herunder). Når de to kabler forbindes, genetableres den strømførende forbindelse, pumpen starter og maskinen pumper røg ud.

De to nye kabler kan tilsluttes et relæ, som kan styres af en mikrocontroller (fx Arduino eller Micro:bit). Når relæet aktiveres fx fra en Arduino, genetableres forbindelsen i røgmaskinen.

Arduino kan styre et 5V relæ, mens Micro:bit skal bruge et relæ med 3V styrespænding. Fordelen ved Micro:bit er bl.a. at den kan umiddelbart modtage radiosignaler fra en anden bit, hvorfor man kan skabe en egentlig trådløs fjernbetjening eller aktivere den, når nogen kommer tæt på med deres bit.

Da det kun er den ene ledning, som jeg har modificeret, og denne er godt isoleret, burde der ikke være nogen sikkerhedsmæssige udfordringer.

Oprindeligt var det min plan at hacke røgmaskinens fjernbetjeningen, men jeg for sikker på kredsløbet og valgte derfor at gå ind i selve maskinen.

Micro:bitten har vist sig som en lettilgængelig platform med en mangfoldighed af muligheder. For nybegyndere kan de indbyggede I/O-enheder kodes med blokke, mens øvede kan kode den i Python eller JavaScript og tilslutte eksterne enheder og forbinde den til internettet. På mange pædagogiske punkter overgår Micro:bit andre platforme som Arduino og Raspberry pi.

Kittet skal afprøves i et stx biologi c hold med ca. 30 elever. Eleverne skal gå fra Micro:bit nybegyndere til øvede på meget kort tid. De kommer med stor erfaring i at bruge digitale redskaber, men nok uden forudsætninger for programmering. Det bliver nok forløbets store spørgsmål:

Er Micro:bitten så lettilgængelig, at eleverne kan lave et kompliceret teknisk setup på 1-2 moduler med en rimelig grad af selvstændighed?

Heldigvis er jeg der til at støtte dem, så de kan arbejde efter en kogebog, hvis deres egne kompetencer svigter. Det går selvfølgelig ud over selvstændigheden, så forhåbentligt kan de kode Micro:bitten selv efter nogle generelle instrukser.

Fra læreplanen dækker vi kernestoffet om økosystemer, arters samspil med hinanden og miljøet, stofkredsløb og energikæder, diversitet. Læreplanen indeholder også et punkt om biologisk produktion, samt digitale kompetencer idet eleverne ifølge 2017 reformen skal arbejde med at udvikle digitale produkter.

Forløbet indeholder følgende faser:

1. Introduktion til økosystemer, primær produktion, stofkredsløb og energi-kæder.
2. Transport over cellemembran
3. Forsøg med plantevækst i en fortyndingsrække af gødning. Forsøget illustrerer både gødning som den begrænsende faktor og effekten af osmose på planterne.
4. Ret hurtigt sætter vi gang i plantevækst: Vegetativ formering af diverse planter (basilikum, tomat, m.m.) i stenuld.
5. Indledende øvelse med at tilslutte og kode Micro:bit. Fx mål temperaturen og få den vist i display’et.
6. Eleverne arbejder i grupper på at teste de enkelte dele af væksthus. Således er der grupper der afprøver:
   1. LED-lys. Hvilke farver?
   2. Væskestand-sensor (floatmeter) og ventil til at tillede mere vand. En periode med tørke er måske ønskværdig.
   3. Gødningsmængde i vandet (SDK-sensor)
   4. Temperatur i væksthuset
   5. Evt. pH meter
7. Elever eller lærer samler alle sub-systemerne på et enkelt board, og alle koderne i et enkelt program. Senere tilføjes dataopsamling til skyen i form af tjenesten Thingspeak. Vi indsætter data på en webside via iframes.
8. Landbrug og væksthuset som økosystem, hvilke stofkredsløb og energikæder er der og kan vi måle dem?
9. Hvilke fordele og ulemper er der ved væksthuset. Biodiversitet (arter, økosystemer og genetik)
10. Er der noget som skal ændres i væksthuset?

Tiden vil vise om planen skal rettes til (som sædvanligt).

p.t. er der nogle udfordringer med at få gang i plantevæksten i vækst-teltet, som jeg har set før. Der sker ingen bladvækst (dog rodsætning) og nogle blade krøller sig lidt sammen og der ses brune pletter hist og her. Nogle af de forklaringsmodeller jeg arbejder med er:

• For meget LED-lys. Dog usandsynligt, da jeg kun har 3 strips i en afstand af ca. 40 cm. Jeg har slukket den ene strip og sat en timer på de resterende, så kassen kun får 16 timers lys, uden synlig effekt.
• For høj temperatur. Den er ikke over 25 grader C, og flere af planterne (tomater) er tropiske og tåler høje temperaturer. En lille blæser viser ingen synlig effekt.
• For meget gødning. Usandsynligt. Jeg har doseret 1 dråbe pr. ca. 50 mL.
• For meget vand. De fleste af planterne har rødderne i vand hele tiden (hydroponics). Kombineret med LED-lys og høj temperatur, kan bladene opleve at optage for meget vand, med cellelysis til følge. Jeg har sat nogle planter i kassen, som står i jord og dermed kan udtørres periodevis. Resultat venter..
• Utilstrækkelig lys-intensitet. Jeg har en anden LED-pære liggende, som jeg ved virker, da den har givet vækst før. Dog skulle planterne dengang bruge en uges tid på at vende sig til forholdene. Den må jeg prøve.
• Utilstrækkelige bølgelængder. Selv om LED-strippene har både røde blå og hvide LED’er, kan det være en blanding af lys som ikke er optimal. Løsning: se ovenfor.

Problemet er ikke afgørende for om projektet lykkes -vi skal ikke leve af høsten endnu.

• Samarbejdet i grupperne. Forskelle i niveau og læringsstile, har gjort nogle af grupperne meget uhomogene, særligt i andet forløb, hvor jeg lavede grupperne tilfældigt.
• Fagligt overblik. Fx forløbet om webudvikling krævede overblik over html og css-mulighederne, som jeg ikke havde. Det synes jeg, at jeg har nu.
• Ramme balancen mellem tilpas simpelt system og frihed til at eleverne kan skabe. Fx er micro:bit simpelt, men det er svært at lave noget kompliceret med systemet. Modsat er fx en Arduino avanceret -stejlere læringskurve, men kan bruges til mange ting.

Efter julen (2019) skal jeg i gang med et forløb om fysiske IT-systemer, fordi den taktile del af et IT-system giver mulighed for øget kreativitet, analyse og feedback. Det bliver mere vedkommende at udvikle til den fysiske verden, end at lade det hele blive inde i den virtuelle verden.

Der er mange muligheder:

• Lego-robotter. Follow the line og Kunstig intelligens fx med Roberta IDE’et online (særligt til robotter, indeholder simulator til EV3). Fordele: Ret let at komme igang. Kan udvides fra blokke til Python eller C kode. Ulemper: der er mindre kreativitet i den fysiske del af lego, dele skal passe sammen og vil aldrig ligne noget fra virkeligheden. EV3-klodsen er ret stor og uhandy.
• mBot kodes fx med mBlock IDE online. Ulemper: mBot er et avanceret samlesæt. Der er ikke meget design eller kreativitet i den. Fordele: Den kan udbygges med laserskårne dele fx for at give robotten et bestemt udseende. IDE arbejder både i blokke og i C++/python. Der er en Arduino udvidelse til IDE’et, men få biblioteker (DHT) og adgang til andre MCU-boards (fx er wemos-serien ikke tilgængelig), men ingen print.
• Arduino. Kan kodes med Arduino IDE eller mBlock online. Mulige projekter: rum-/sundhedsdragt som målet temperatur, stok til svagtseende, robotbil. Fordele: Man kan lave næsten alt. Ulemper: sværere at komme i gang med, men blokkene i mBlock kan være en indgang (ligner mBit) – dog er der ikke adgang til fejlmeddelelser eller seriel monitor i mBlock. Ukorrekte og løse forbindelser kan frustrere.
• Wemos D1 mini. ESP32 baseret IoT enhed. Fordele: Kan komme på nettet. Ulemper: pin layout er anderledes end Arduino. Kun Arduino IDE understøtter boarded.

Andre IDE’er er ScratchX og thinkerCAD, men de er begge for simple/mangler adgang til board/biblioteker. Arduino online IDE: Arduino Create: Den giver ikke adgang til wemos mini, men dog til lilypad. Vil den begrænsede compilerings-tid blive et problem? Eller vil clear cache i browser hjælpe?

Der er mange usikre elementer og derfor lander jeg på det sikre valg: Arduino IDE, tekstbaseret (y). Projektet kommer til at omhandle wearables og forhåbentlig kan der komme lidt digital produktion (laserskærer/3d print) ind over.

Der har været plantevækst i lyskassen. Men væksten er begrænset (ca. 50%) i forhold til planter i vindueskarmen, og bladene som spirer frem er krøllede og kompakte.

Derfor har jeg opgraderet(?) kassen indvendigt med alu-folie, som reflekterer lyset og dermed skulle give et større foton-udbytte. Det har i første omgang resulteret i, at planterne i kassen hurtigt er udtørret, hvilket jeg tolker som et godt tegn: mere energi (lys og varme) i kassen.

Dertil har jeg ændret farverne lidt, så kun hver fjerde LED lyser med blåt+rød (rgb 255,0,255) og de øvrige 3/4 lamper lyser rødt (rgb 255,0,0). Det siges at blåt lys inducerer vækst af blomsterstande og det ønsker jeg ikke.

De kommende uger vil afsløre om det forbedrer vækstforholdene i kassen. Næste trin bliver at udvikle en konduktivitets-måler til at følge mængden af næringsstoffer.

Afgrøder kan vokse i Leca eller stenuld, hvorfor de mindre udsatte for jordbakterier og dermed sygdomme. Afløb af vand og opløst gødning siver ikke gennem jord, men kan opsamles og genbruges. Temperaturen kan reguleres og produktionen kan opretholdes året rundt.

Ulemperne er energiforbrug til LED-belysning, pumper, varme og til at fremstille stenuld, LED’er, gødning m.m.

I undervisning vil jeg dele holdet i to, og lade den ene halvdel lave et system, der automatiserer vanding, og den anden halvdel lave et system, der tænder rød/blå LED’er, når der ikke er nok dagslys.

Lysmåling kan klares med en LDR (light dependent resistor) og en WS2818B-LED-strip, hvor hver LED kan programmeres individuelt mht. farve (RGB kode). Hver gruppe arbejder med een LED-strip (da Arduino ikke har strømstyrke til meget mere (max 40 mA pr. pin) og fastLED biblioteket fx sådan:

for (int i = 0; i < 30; i++) {
    leds[i].setRGB(255, 0, 0); // red light
    if (i % 2 == 0) {
       leds[i].setRGB(255, 0, 255); //red and blue light
    }
    FastLED.show();
  }

Kredsløbet kunne sættes sammen som:

P.t. kører jeg et lille forsøg, for at undersøge om 5V LED-strips leverer tilstrækkelig energi (fotoner) til at understøtte plantevækst. 5 strips i rød/blå farver lyser på en plante (basilikum) i en lukket papkasse. Dertil kontrolforsøg med planter i hhv. dagslys og i mørkt skab. Her forsøget med lyskasse:

Foreløbig ser det ud til, at belysningen ikke er optimal, men dog brugbar til plantevækst, idet planten ikke er død (som den i det mørke skab). Jeg ved ikke hvordan eleverne skal arbejde med koden. Af use-modify-create er vi nok på modify-niveauet fx at arbejde med farvekoderne og med at indstille grænseværdien for lys-niveauet.

Der er nogle praktiske udfordring i, at lys fra LED'erne rammer LDR-sensoren, hvilket får LED-strippen til at slukke, hvorefter lyset er væk, så LED-strippen tænder, og slukker... LDR'en skal muligvis placeres et helt andet sted (IoT). Det kan også være et problem, at mange lokaler har meget elektrisk lys, hvorfor nedsat mængde dagslys kan være svært at registrere.

Dertil skal jeg finde ud af hvordan planterne kommer til at vokse vertikalt i et tårn, så det ser fedt ud. Måske ved hjælp af 1½ liters plastikflasker.

En opstilling (billedet ovenfor) trækker 2,3 Watt, når LED'erne er tændt (0,4 watt uden lys). Ved 24 timers brug med lys (hvilket ikke er realistisk, da LED'erne ikke vil være tændt hele tiden) koster det ca. 11 øre om dagen og 40 kr. pr. år: