De er baseret på et passivt RFID-tag (radiofrekvensidentifikation), som er kendt fra nøglebrikker.

Tagget er støbt ind i figuren og portalen, som figuren skal placeres på, indeholder en RFID-tag reader. Selve tagget består af en kobberspole og en mikro-chip. Elektromagnetisk stråling fra readeren inducerer en svag strøm i tagget, som chippen kører på. Chippen kan gemme få data (8 bytes) og modulere signalet fra readeren, og på den måde sende information til readeren.

I stedet for portalen, har jeg forbundet en RFID reader til en Arduino og aflæst ID fra nogle af figurerne. Linje 51 (nedenfor) gemmer et ID som en string. Fx har jeg aflæst ID for en diamant Skylander til “26 11 100 40”. Dette ID er hardcoded ind i forgreningen linje 54. Hvis denne Skylander placeres på readeren, vil Arduino’en skifte pin 2 fra low til high i en puls på 100 millisekunder (delay(100) linje 56).

Jeg må se, at få refaktoreret koden, så tjekket af ID kører via en for-løkke og ikke en række if sætninger.

Arduinoen bliver forbundet til en Micro:bit, som måler hvor lang tid pulsen varer. Hvis den er ca. 120 ms (der er ca. 20 ms forsinkelse på pulsen), er der tale om diamant Skylanderen.

Er pulsen derimod længere fx 220 ms er det ninja-skylanderen, som er blevet placeret på readeren.

Jeg ser mange muligheder i RFID tags. Fx kan de nemt gemmes i papkasser, bøger o.l. Disse skal så placeres på readeren i en bestemt rækkefølge for at klare et puzzle.

Teknikken blev brugt at flere grupper til årets escape room. Desuden var der opgaver som inkluderede:

• Et 1800-tals portrætmaleri, som skulle drejes så portrættet kiggede op i himlen.
• En drejeskive-telefon, som skulle drejes korrekt.
• En digital labyrint på micro:bit’ens 5×5 display, som skulle gennemføres med et joystick.
• en cut-the-wire / keep-talking and nobody explodes opgave. Her skulle de rigtige ledninger klippes over baseret på en skriftlig guide.

Efter Putin har delvist lukket for naturgassen, og Thyra-feltet er under renovation, kan man spørge –Kan DK blive selvforsynende med biogas?

Sammen med en HF-klasse lavede jeg en blanding af hovedsageligt snittet+skyllet tang, 2xkaffegrums og en sjat gødning. Blandingen blev overhældt med pløre fra en nærliggende sump. I alt ca. 20 Liter materiale, som blev anbragt i en lukket beholder (rådne-tanken) i stinkskabet.

De første 20 dage skete der ingenting. Derefter begyndte det at boble en smule.

Rådnetanken var tilkoblet et CO₂-fang, idet gassen boblede igennem en koble med afløbsrens/phenolphtalein. Derefter en kolbe til opsamling af gas (biogas-fang), som ved tilstrækkeligt tryk skubbede vand fra biogas-fang over i en tredje kolbe (vandopsamler), som havde fri adgang til luften. Dvs. den producerede biogas kan slippe ud af biogasfang, med mindre der produceres virkelig store mængder. Samtidig kan der ikke komme frisk luft ind i rådne-tanken. Systemet er sikret mod eksplosion og er sikret anaerobe forhold i rådnetanken.

Biogas er lidt mere tricky end bioethanol. Det er svært at måle på. Det kan ikke destilleres. Vi kan se, at der produceres gas, fordi det bobler og vand bliver flyttet fra biogas-fanget til vandsamleren. Det er svært at sige noget om mængden og særligt om sammensætningen af biogas, da der nok er noget CO₂ i blandingen trods CO₂-fanget. Særligt i starten, hvor systemet indeholder O₂, produceres CO₂, og phenolphtalein-indikatoren i CO₂-fanget skiftede meget hurtigt til farveløs.

Det mest synlige bevis på, at der produceres biogas er at indholdet i biogas-fanget kan brænde nogle sekunder. Og det har jeg gjort ugentligt de sidste 1½ måned. Billedet til højre viser den netop synlige blå flamme.

Jeg har rigget en BMP180 tryk-måler op på en Arduino Wemos, og tænker også at forsyne den med en CO₂-måler. Systemet kan sende tryk- og CO₂-data til Thingspeak, så jeg kan følge processen lidt nøjere. Men om vi kommer frem til et samlet udbytte er tvivlsomt.

• Samarbejdet i grupperne. Forskelle i niveau og læringsstile, har gjort nogle af grupperne meget uhomogene, særligt i andet forløb, hvor jeg lavede grupperne tilfældigt.
• Fagligt overblik. Fx forløbet om webudvikling krævede overblik over html og css-mulighederne, som jeg ikke havde. Det synes jeg, at jeg har nu.
• Ramme balancen mellem tilpas simpelt system og frihed til at eleverne kan skabe. Fx er micro:bit simpelt, men det er svært at lave noget kompliceret med systemet. Modsat er fx en Arduino avanceret -stejlere læringskurve, men kan bruges til mange ting.

Efter julen (2019) skal jeg i gang med et forløb om fysiske IT-systemer, fordi den taktile del af et IT-system giver mulighed for øget kreativitet, analyse og feedback. Det bliver mere vedkommende at udvikle til den fysiske verden, end at lade det hele blive inde i den virtuelle verden.

Der er mange muligheder:

• Lego-robotter. Follow the line og Kunstig intelligens fx med Roberta IDE’et online (særligt til robotter, indeholder simulator til EV3). Fordele: Ret let at komme igang. Kan udvides fra blokke til Python eller C kode. Ulemper: der er mindre kreativitet i den fysiske del af lego, dele skal passe sammen og vil aldrig ligne noget fra virkeligheden. EV3-klodsen er ret stor og uhandy.
• mBot kodes fx med mBlock IDE online. Ulemper: mBot er et avanceret samlesæt. Der er ikke meget design eller kreativitet i den. Fordele: Den kan udbygges med laserskårne dele fx for at give robotten et bestemt udseende. IDE arbejder både i blokke og i C++/python. Der er en Arduino udvidelse til IDE’et, men få biblioteker (DHT) og adgang til andre MCU-boards (fx er wemos-serien ikke tilgængelig), men ingen print.
• Arduino. Kan kodes med Arduino IDE eller mBlock online. Mulige projekter: rum-/sundhedsdragt som målet temperatur, stok til svagtseende, robotbil. Fordele: Man kan lave næsten alt. Ulemper: sværere at komme i gang med, men blokkene i mBlock kan være en indgang (ligner mBit) – dog er der ikke adgang til fejlmeddelelser eller seriel monitor i mBlock. Ukorrekte og løse forbindelser kan frustrere.
• Wemos D1 mini. ESP32 baseret IoT enhed. Fordele: Kan komme på nettet. Ulemper: pin layout er anderledes end Arduino. Kun Arduino IDE understøtter boarded.

Andre IDE’er er ScratchX og thinkerCAD, men de er begge for simple/mangler adgang til board/biblioteker. Arduino online IDE: Arduino Create: Den giver ikke adgang til wemos mini, men dog til lilypad. Vil den begrænsede compilerings-tid blive et problem? Eller vil clear cache i browser hjælpe?

Der er mange usikre elementer og derfor lander jeg på det sikre valg: Arduino IDE, tekstbaseret (y). Projektet kommer til at omhandle wearables og forhåbentlig kan der komme lidt digital produktion (laserskærer/3d print) ind over.

Der har været plantevækst i lyskassen. Men væksten er begrænset (ca. 50%) i forhold til planter i vindueskarmen, og bladene som spirer frem er krøllede og kompakte.

Derfor har jeg opgraderet(?) kassen indvendigt med alu-folie, som reflekterer lyset og dermed skulle give et større foton-udbytte. Det har i første omgang resulteret i, at planterne i kassen hurtigt er udtørret, hvilket jeg tolker som et godt tegn: mere energi (lys og varme) i kassen.

Dertil har jeg ændret farverne lidt, så kun hver fjerde LED lyser med blåt+rød (rgb 255,0,255) og de øvrige 3/4 lamper lyser rødt (rgb 255,0,0). Det siges at blåt lys inducerer vækst af blomsterstande og det ønsker jeg ikke.

De kommende uger vil afsløre om det forbedrer vækstforholdene i kassen. Næste trin bliver at udvikle en konduktivitets-måler til at følge mængden af næringsstoffer.

Afgrøder kan vokse i Leca eller stenuld, hvorfor de mindre udsatte for jordbakterier og dermed sygdomme. Afløb af vand og opløst gødning siver ikke gennem jord, men kan opsamles og genbruges. Temperaturen kan reguleres og produktionen kan opretholdes året rundt.

Ulemperne er energiforbrug til LED-belysning, pumper, varme og til at fremstille stenuld, LED’er, gødning m.m.

I undervisning vil jeg dele holdet i to, og lade den ene halvdel lave et system, der automatiserer vanding, og den anden halvdel lave et system, der tænder rød/blå LED’er, når der ikke er nok dagslys.

Lysmåling kan klares med en LDR (light dependent resistor) og en WS2818B-LED-strip, hvor hver LED kan programmeres individuelt mht. farve (RGB kode). Hver gruppe arbejder med een LED-strip (da Arduino ikke har strømstyrke til meget mere (max 40 mA pr. pin) og fastLED biblioteket fx sådan:

for (int i = 0; i < 30; i++) {
    leds[i].setRGB(255, 0, 0); // red light
    if (i % 2 == 0) {
       leds[i].setRGB(255, 0, 255); //red and blue light
    }
    FastLED.show();
  }

Kredsløbet kunne sættes sammen som:

P.t. kører jeg et lille forsøg, for at undersøge om 5V LED-strips leverer tilstrækkelig energi (fotoner) til at understøtte plantevækst. 5 strips i rød/blå farver lyser på en plante (basilikum) i en lukket papkasse. Dertil kontrolforsøg med planter i hhv. dagslys og i mørkt skab. Her forsøget med lyskasse:

Foreløbig ser det ud til, at belysningen ikke er optimal, men dog brugbar til plantevækst, idet planten ikke er død (som den i det mørke skab). Jeg ved ikke hvordan eleverne skal arbejde med koden. Af use-modify-create er vi nok på modify-niveauet fx at arbejde med farvekoderne og med at indstille grænseværdien for lys-niveauet.

Der er nogle praktiske udfordring i, at lys fra LED'erne rammer LDR-sensoren, hvilket får LED-strippen til at slukke, hvorefter lyset er væk, så LED-strippen tænder, og slukker... LDR'en skal muligvis placeres et helt andet sted (IoT). Det kan også være et problem, at mange lokaler har meget elektrisk lys, hvorfor nedsat mængde dagslys kan være svært at registrere.

Dertil skal jeg finde ud af hvordan planterne kommer til at vokse vertikalt i et tårn, så det ser fedt ud. Måske ved hjælp af 1½ liters plastikflasker.

En opstilling (billedet ovenfor) trækker 2,3 Watt, når LED'erne er tændt (0,4 watt uden lys). Ved 24 timers brug med lys (hvilket ikke er realistisk, da LED'erne ikke vil være tændt hele tiden) koster det ca. 11 øre om dagen og 40 kr. pr. år:

Micro:bittens ry for “at være til børn” skyldes nok, at den er udleveret til 4. klasser, og de fleste online kilder er henvendt til børn. Micro:bit er yngre, og derfor er der mindre materiale, den er britisk, så det amerikanske og asiatiske marked udviser begrænset interesse. Dertil skal den ofte forbindes til et breakout-board for at lave avancerede ting.

Selv kodningen er også lidt anderledes. Arduino kodes traditionelt i et c++ lignende sprog, mens Micro:bit normalt begynder med blokke, derefter JavaScript og til slut MicroPython, hvis der skal meget funktionalitet på.

Et Arduino-program afvikles sekventielt fra A til B til C, der er ingen andre veje. Noget der har irriteret min underbevidsthed er, at på Micro:bit afvikles en start-sekvens og derefter et forever-loop. Men forever er ikke forever, for smider jeg en “onButtonAPressed” funktion ind bliver den afviklet, når knap A trykkes.

Forever afbrydes -der er noget ulogisk i den sekvens. Noget jeg ikke har kontrol over.

Eksemplet herunder kører netop et blinkende hjerte i forever-funktionen, men trykkes på knap A kommer et Happy-face pludselig frem.

Heldigvis har jeg fået genoprettet min logiske sindsro ved at lære om Micro:bits scheduler, som holder styr på, hvad der afvikles hvornår. Funktionerne på Micro:bit afvikles via en runtime-kø. Scheduleren checker hver 6. millisekund rækkefølgen i runtime-køen, og Forever-loopet har laveste prioritet (kører i baggrunden) i runtime-køen.

Dvs. når der sker en event køres en event-handler fx input.something, og denne kommer ind forrest i runtime-køen og bliver straks afviklet. Sker der andre events kommer de ind bag i køen. Funktioner der afvikler en pause stilles i en pause-kø og fortsættes, når pausen er slut. Imens der er pause, kan næste funktion i runtime-køen starte/fortsætte.

Derfor vil eksemplet herunder også vise et blinkende hjerte (forever-loopet). Men når der trykkes A, afvikles en event-funktion og en smiley vil straks fremkomme. Derefter går eventhandler-funktionen på 5 sekunders pause, og imens kører forever-loopet igen, indtil pausen er forbi, eventhandler-funktionen kører videre, som ses ved en sur smiley.

Arduinoen kan selvfølgelig noget lignende via Interrupts, der lytter efter events, men disse skal hardkodes, hvorimod Micro:bitten umiddelbart er født med interrupts.

Mere info: https://makecode.microbit.org/reference/event-handler, https://lancaster-university.github.io/microbit-docs/ubit/messageBus/

Givet at melorme er mere bæredygtige, vil vi gerne dyrke dem, og for at lette byrden vil vi monitorere dem. Men kan det være bæredygtigt, at bruge en masse strøm og dermed energi, på at holde elektronik i gang for at måle på ormene?

Konkret arbejder jeg (selvfølgelig) med Arduino. Strømstyrken og dermed energien, som enheden trækker kan fx måles med et multimeter, som forbindes serielt. En standard Arduino model (Uno) bruger i sig selv ca. 55 milli ampere (mA) uden at køre et program, hvilket er relativt meget. F.eks. kan et lille 5V batteri på 1000 mAh dermed holde en Arduino Uno kørende 1000mAh/55mA=18 timer dvs. ikke engang et døgn, før det skal genoplades.

Heldigvis kan energiforbruget i elektronik skrues meget ned. Der er en række ting man kan gøre:

• Skifte til Arduino Nano eller Pro. Nano’en bruger i sig selv ca. 30 mA.
• SleepMode. Arduinoen kan sættes i sleepmode, så processor og visse komponenter slukkes. Dog kører der et internt ur, som kan sættes til at vække Arduinoen med jævne mellemrum. Dette ur kan også slukkes, men så kræves et signal udefra fx tryk på en knap, for at vække Arduinoen. Det sænker strømforbruget til ca. 17 mA.
• Afbryde forbindelsen til power-LED. De fleste Arduinoer har en LED, som er tændt, når der er spænding på enheden. Denne trækker efter sigende ca. 3 mA. Med en kniv kan forbindelsen til LED’en afbrydes.
• Jeg vil gerne have et display i mit kredsløb. Et LCD display har baggrundslys m.m., som sluger energi. I stedet har jeg brugt et lille e-Paper, som kendes fra e-readere. Det kræver energi at opdatere det, men ellers ikke. Dvs. efter opdatering kan man slukke for strømmen, og ePaper displayet vil holde billedet i månedsvis.

Jeg har endnu ikke estimeret kredsløbets strømstyrke forbrug. Det svinger en del mellem sleepMode og awake, så jeg ville gerne bruge mit USB multimeter. Men når Arduinoen går i sleepMode, går multimeterets måling i stå, måske fordi strømforbruget bliver så småt. Men ender jeg på i snit 5 mA giver det en løbetid med et 1000 mAh batteri på 200 timer dvs. ca. 8 døgn.

Om det er bæredygtigt ved jeg ikke. CO2-neutral bliver den nok aldrig. Selv med energi fra en solcelle, og genbrug af komponenter, koster produktion og transport af enheden noget.

Projektet kredser om IoT og bæredygtighed. En mikrocontroller (MCU) med wifi adgang (wemos d1 mini med ESP32 chip), tilgår sitet www.electricitymap.org og henter opdaterede data om DK’s CO2 udledning i g CO2/kWh. Sitet virker troværdigt, men der vil altid være usikkerhed og evt. fejlkilder ved sådanne data. En strip af 30 stk ws2812b LEDs er koblet til microcontrolleren, som kodes til at vise CO2 udledningen med rød på en skala fra 0 til 30 LED’s svarende til 0 til 400 g CO2/kWh.

Da skolens wifi er svært tilgængeligt for IoT enheder, har jeg sat mit eget netværk op gennem netdeling fra en gammel smartphone (Samsung Galaxy 4s mini), som kører Android. Denne kan kun tilgås af 4 enheder, men jeg har kun en enhed. SSID og kodeord på netværket skal ind i koden på MCU’en. Jeg har forsøgt med en iPhone 4, men det virkede ikke.

Netværket udbydes via et taletidskort fra Lebara til 50,- i føtex. Der ligger et simkort i pakken med 10,- taletid på. Jeg kan ikke se nogen steder i dokumentationen, hvor meget data der følger med, men da det er meget meget lidt trafik projektet kræver, har jeg endnu ikke mødt problemer. Deres minimum i andre tilbud er vist 4 Gb data, og projektet her skal måske bruge 100 kb. Alternativt kan simkortet tankes op anonymt med 4 Gb data til yderligere 50,-. NB Alle Lebaras produkter SKAL bruges i løbet af 30 DAGE.

Mobiltelefonen skal stilles til at lade være med at opdatere noget som helst (ingen opdatering af apps, mails, notifikationer m.m.), wifi skal deaktiveres og mobilt hotspot aktiveres. Det mobile hotspot bliver holdt åbent, så længe MCU’en ofte henter data, men ønsker jeg at ændre timeout-tiden for mobilens hotspot, skal det gøres ved at gå ind i “mobile hotspot konfigurations” menuen på telefonen og trykke “apps” knappen nederst i venstre hjørne -der vises ingen ikon eller menu, som viser at man skal trykke her -men en dialog fremkommer, hvor man bl.a. kan vælge timeout = never.

Rækkevidden på hotspottet har jeg testet med en MCU (wemos ESP8266), og den er ret pæn a la de 25 meter, også gennem vægge. Det er ca. som jeg har læst mig frem til på nettet.

For at hente data på www.electricitymap.org, har jeg bestilt og modtaget et gratis API-token, og set på deres dokumentation ved API. Data hentes som en JSON-fil og token skal angives som header i en http get-request. Jeg bruger countrycode=DK-DK1, som er Fyn og Jylland.

Jeg forsøgte at kode MCU’en C++ (Arduino) til at tilgå nettet og hente data, ingen af de biblioteker jeg kunne finde tillod at have headers med i en get-request. Måske er det bare mig der ikke kender syntaxen.

I stedet har jeg koden den i MicroPython via editoren Mu, som Dybber også har gjort, og min kode er en variation over hans oplæg. Dertil har Dybber (vist) skrevet det bibliotek (Mode) til Mu-editoren, som tillader at kode ESP8266 og ESP32 med MicroPython. Ideen er, at der lægges en lille udgave af Python (kaldet MicroPython) ned på MCU’en og denne kompilerer og afvikler koden, efter den er downloaded til MCU’en. Det er forskelligt fra den traditionelle måde at styre en Arudino via C++, hvor koden kompileres på PC og kun afvikles på MCU’en.

MicroPython kommer ned på enheden via denne guide. Jeg brugte
og version 1.10 til ESP32 også version 1.10.bin til ESP8266, men inkl kommandoerne (-fm dio er vist afgørende) i windows command prompt (ikke powershell):

esptool.py –port com7 –baud 115200 erase_flash

esptool.py –port com7 –baud 115200 write_flash -fm dio –flash_size=detect 0 ./Desktop/esp8266-20171101-v1.9.3.bin (filen ligger på Desktoppen, og NB “–” er to streger efter hinanden.)

MicroPython har biblioteker for netværk, LED-strip (machine) og meget andet. Nogle afgørende punkter er, at connect() og disconnect() kræver noget tid (5-6 sekunder), for ikke at gå i stå midt en forespørgsel. Derfor er der utime.sleep(10), dvs. 10 sekunders pause, efter hver. Disconnect er måske ikke nødvendig, men det sparer nok noget energi at afkoble netforbindelsen (active(false) skulle nok også med). Hele koden kan ses på GitHub.

Jeg har ikke haft held med REPL-delen af Mu-editoren, som bl.a. kan skrive fejlbeskeder fra serial-forbindelsen til MCU’en. Eneste debugging har være en LED på MCU’en (GIO02), som kan blinke et antal gange.

Lyskæden har jeg monteret i et laserskåret tårn i 3mm MDF, med påskriften “Hvor meget CO2 medfører DK’s forbrug af strøm” og tallene 400, 200 og 0 g CO2/kWh. Dertil en seddel med mere uddybende info.

Jeg er som altid spændt på hvordan eleverne tager opstillingen. Ænser de noget eller går forbi uden at kigge? Er teksten klar nok?

Update1: Da jeg skrev koden, var det koldt og CO2-udledningen lå nemt på 400 g CO2/kWh. Derfor satte jeg skaleringen til 500 g CO2=30 LEDs. Ugen efter blev det 20 grader og CO2-udledningen kommer aldrig over 250 g CO2/kWh. Årligt snit er 200 g CO2/kWh. Derfor har jeg nu skaleret aksen til 50-250 g CO2/kWh.

Derfor kom CO2 udledningen nogle gange over 250 g CO2/kWh, hvorfor antallet af kaldte LEDs blev over 30 på en LED-strip defineret til 30. Så smider programmet en undtagelse (exception) og standser.

Nu har jeg nu refaktoreret programmet, så skalerings-funktionen kan kun returnere værdier mellem 0 og 30.

Eleverne reagerer ikke og har kun skuldertrækninger tilovres for projektet. Måske fordi det endnu er i test.

• lade min mobil op
• et klik med min mus
• køre en Arduino 
• køre en Arduino i Deep Sleep-Mode 

Apparatet måler spænding (i V), strømstyrke (i A), tid og akkumulerede eller afledte værdier af disse fx effekt (i W) og energiforbrug (i Wh). 1 Wh er lig 3,6 MJ (megaJoule). Det koster ca. 7 dollars (ca. 60 kr) på AliExpress.

Her måler den på en opstilling af en CO2-måler med OLED og wifi-kobling via Arduino (Wemos D1), som sender data hvert 10. minut.

Målingen viser et akkumuleret energiforbrug på 0,754 Wh på 1 time og 20 minutter. Det kan omsættes til en pris på 3 øre i døgnet og et CO2 aftryk på 11 gram CO2 i døgnet. Se nedenfor.

Min Arduino wemos D1 i kredsløb med CO2-sensor:

Er 11 g CO2 pr. døgn meget eller lidt? En dråbe i havet? Time will tell.

Gennem to år har jeg modtaget en lind strøm af komponenter til mine projekter fra diverse kinesiske webbutikker, AliExpress hovedsageligt. Det er bogstaveligt noget svineri mht. transport og emballage (hver lille dims er pakket ind i en plastikforet kuvert). Men de er helt usandsynligt billige, mange komponenter koster under 5,- kr med gratis forsendelse. I danske butikker er de ikke til at opstøve, og i danske webbutikker koster de ca. 10x så meget plus forsendelse a ca. 50,- 

Dertil tænker jeg på, om mine projekter redder Verden eller blot bidrager til underholdning, tidsfordriv og forbrug? 

For eksempel 3D-print. Resulterer det i flere dimser og stykker plastik, som vi i realiteten ikke har brug for? Eller kan det give en mere bæredygtig produktion, idet der bl.a. kan spares på materialer og transport?

Jeg er kommet frem til, at mine projekter har været min uddannelse mod at kunne forstå og senere reparere eksisterende produkter for endelig at kunne skabe ny teknologi, som bidrager til løsninger på epokale problemer -ikke bare endnu en kattemads-automat. Måske kan jeg give begejstringen for teknologi videre til en generation, som kan bruge den til at skabe en bedre verden?

Konkret har jeg kastet mig ud i flere projekter, som sigter mod mere bæredygtighed. “Den bæredygtige mobil” blev min prototype på sidste kursus. Jeg undersøger mulighederne i at lave en lille vindmølle og et lille solpanel til at forsyne mine mikrokontrollere med strøm.

Sidste skud er et multimeter til USB, som man kobler mellem sin strømforsyning og sin dims fx Arduino. Multimeteret viser strømforbrug over en tidsperiode, og jeg vil bl.a. bruge det til at måle betydningen af at sende en Arduino i deep-sleep. 

Alt i alt håber jeg at Maker-bevægelsen kan drejes fra flere produkter og ting, i en retning mod mere reparation, få gode produkter og mere bæredygtig teknologi. Måske har Maker-bevægelsen altid haft den retning, uden jeg har lagt mærke til det.

PS. skrivemåden i overskriften “!=” betyder forskellig fra.