Det er aldrig en god ide at bruge ordet “ny” i en titel. Intet forbliver nyt og eksempler på brugen af ny som “Ny Alliance” og “Den nye bager” virker umiddelbart forfriskende, men også malplacerede efter kort tid.
Ligeledes er det en skidt ide, at bruge forkortelser i en titel. Det er indforstået og dårlig formidling. SRP = studieretningsprojekt. Men p.t. (2020) er første år med prøver i en ny SRP, som er gymnasiet bud på en større akademisk formidlingsopgave.
Det nye består bl.a. i, at SRP nu skal præsenteres og diskuteres (forsvares ville nogen kalde det) mundtligt. Jeg er rigtig godt tilfreds med den måde man har kombineret elementer af projektarbejdsform og tilhørende mundtlig præsentation fra AT, med det grundige research- og skriftlige formidlingsarbejde fra den gamle SRP.
Det er rigtig rart at have et solidt grundlag (20 siders opgave og mundtligt oplæg) at vurdere en præstation ud fra i forhold til AT, hvor det hele hang på et 12 minutters oplæg (som eleven næsten altid klarede godt) og en ca. 12 minutters samtale, hvori vi skulle omkring to fagligheder, kobling af fagene og videnskabsteori.
Samtalen mellem elev, eksaminator og censor, som altid er den mest interessante del er tilstrækkelig til at få et indtryk af elevens fagsprog, metodemæssige forståelse og grad af fordybelse, som alle kan tælle med i helhedsvurderingen.
Det er også rart, at vurderingen ikke skal foregå mellem censor, eksaminator (første vejleder) fra forskellige fagområder og en tredje fagkollega (anden vejleder med samme fag som censor) på sidelinjen, der deltager gennem noter og en karaktervurdering, som er givet til første vejleder.
Nu er vurderingen mere reel. Der er en klarere opdeling af rollerne, idet censor og eksaminator alene repræsenterer hvert sit fagområde og har kun hinandens vurderinger at tage hensyn til.
Eleverne er lige så udfordrede på at producere et skriftligt akademisk formidlingsprodukt, som de altid har været. Valg af område, som favner og kombinerer to fag, valg af metoder, materialer og kilder, skrive klart og præcist, vise fordybelse og selvstændighed. Heldigvis har eleverne nu en chance for at forklare valg og uddybe indholdet til eksamen, omend 10 minutter ikke er meget, og flere elever blot gengiver opgavens indhold i forkortet form, hvilket kan synes som spild af tid.
Jeg ville ønske, at vi udfordrede eleverne mere på deres valg af en sag, som kombinerer to fag, og ikke blot belyser den fra to forskellige vinkler. Valg af sag bør indgå i bedømmelsen. I mange sager, som jeg har været vidne til, bliver naturvidenskab blot brugt til at “få noget mere viden om baggrunden i sagen” uden at denne viden bliver brugt til ret meget.
I en velvalgt sag, har begge fag en tydelig indflydelse på sagens enten årsager, forløb eller konsekvenser. Fx pesten over Europa, hvor biologiske faktorer (bl.a. populationstæthed, genetik og ernæring) og kulturelle faktorer (bl.a. handel, økonomi og religion) spiller ind på udbredelsen af sygdommen (kunne man kaste samme blik på covid-19?). Eller formidlingsartiklen, hvor det naturvidenskabelige indhold skal tilpasses en målgruppe, som ikke er forskere.
Men alt i alt fire ud af fem stjerner til det nye SRP.