Micro:bit i Escape room

Så er mit første forløb på i mit første år som informatik-underviser ved at være slut. Vi arbejder på et Escape Room bygget på Micro:bit enheder. Et favorit-område for mig, men ikke særlig velegnet til første forløb: Hardware og software og brugeroplevelse skal spille sammen, så der er mange steder det kan gå galt.

Målet var at udvikle et Escape Room til brug under Naturvidenskabsfestivalen, hvor skolen får besøg af utallige 7., 8. og 9. klasser, der bruger 25 minutter ved hver post. Informatik var en af disse poster, hvorfor vores Escape Room oplevelse skulle genbruges ca. 12 gange på en dag.

Trods det lidt barnlige udseende, er der flere fordele ved Micro:bit. Den kan kodes i blokke og tekst (JS). Den er ret let at tilgå fysisk fx med krokodillenæb, hvorfor jeg ikke var så bange for hardware-delen. Alligevel var der flere elever, som stødte på problemer. Bl.a. en gruppe, som arbejdede med servo-motorer, der måtte skifte spor, og en gruppe, som bøvlede en del med gyro’en (jeg tror, at vi kom frem til hvordan denne skal aktiveres).

Vi begyndte med en række fælles opgaver, som introducerede variable, datatyper, kontrolstrukturer, funktioner, eventHandlers, hardware-komponenter m.m. Jeg introducerede tre komponenter:

  • en arkade-trykknap,

  • en servo-motor og

  • en programmerbar LED-strip

Derefter turde eleverne (som er en del dygtige 3.g’ere) kaste sig ud i deres egne projekter.

Højt til loftet og vide vægge, som man siger. Mindre kreative elever kan benytte de indbyggede sensorer og feedback-muligheder. Elever, der gerne vil udfordres mere kan koble de introducerede komponenter til og andre kan selv finde komponenter på nettet. Flere fandt bl.a. på at koble højttalere til deres bit.

Undervejs introducerede jeg til arbejdsprocessen i udarbejdelsen af et IT-system, herunder brainstorm, programmering, IT-systemers feedback og tænke højt test. Elevernes projekter gav rigelige muligheder for at teste systemerne.

Elevernes opgave lød som:

Kravs-specifikation:

I skal udvikle et IT-system på Micro:bit, som ved hjælp af hardware og software giver brugeren (unge i alderen 13-20 år) en oplevelse af at løse en gåde (puzzle) på 2-15 minutter.

Systemet skal give feedback under brug fx ved hjælp af lys eller lyd, og systemet skal give tydeligt feedback (herunder et tal), når gåden er løst.

Hele systemet skal kunne genbruges -det må ikke være nødvendigt at ødelægge det for at løse gåden.

Jeres opgave i grupper a 2-3 personer:

Udvikle IT-systemet ovenfor gennem en række af prototyper og bruger-tests. Resultatet (tallet) fra hver gåde kan bruges til at åbne en kombinations-lås, som giver adgang til en præmie.”

Vi valgte at indrette vores Escape Room i en ubrugt del af skolens kælder, hvilket gav en god stemning. Temaet blev Halloween, og lidt udsmykning, en røgmaskine og nogle LED-strips gav rigtig gode effekter.

Jeg havde valgt at følge nogle af de trends, som findes blandt Escape Rooms, herunder: 1) Lad være med at låse folk inde: Kald det et Escape Game, og lad brugerne bryde ind i noget frem for ud. 2) Åben frem for linær vej: Lav et antal gåder, som skal løses uafhængigt af hinanden (vi havde fire kasser med kombinationslåse), så alt ikke står og falder med een gåde.

Selve dagen forløb over al forventning. Vi havde alle de mange folkeskoleelever igennem et stramt program: forhåndsundersøgelse (“Ved I hvad et Escape Room er?”), do’s and dont’s. 15 minutter i vores Escape Room og kort afsluttende evaluering: Alle meldte om en god og anderledes oplevelse.

Der var selvfølgelig noget teknik der drillede, men ikke mere end vi kunne lægge en seddel med et tal, og rette op på fejlen til næste besøg af brugere. Et spændende test-resultat var bl.a. at nogle børn ikke kender gruppen ABBA. Da vi testede på os selv, gav det ingen problemer, men børn på 13 år er anderledes 🙂

Eleverne havde lavet mange gode opgaver. De opgaver, som måske virkede bedst, var dem, der var ret fysiske og gav tydeligt feedback fx en “don’t touch the wire” opgave, hvor to stykker kobber-wire ikke må røre hinanden.

En anden vellykket opgave, hvor bittens gyro har koblet til en højtaler -det hele gemt i en flyttekasse. Systemet skulle drejes i forskellige retninger, og gav en lyd af højere og højere frekvens efterhånden som brugeren nærmede sig den rette manipulation. Hver rigtig bevægelse blev belønnet med et højlyd ding a la SuperMario.

GDPR = ingen billeder fra dagen.

Dette indlæg blev udgivet i Elektronik, Micro:bit. Bogmærk permalinket.