Forelsket i JavaScript

Meget af det grafiske og interaktive indhold på nettet er skrevet i sproget JavaScript. Det er en integreret del af de fleste hjemmesider, der som regel kodes af hhv. html, css og JavaScript. Med biblioteket p5 ovenpå JavaScript, føler jeg mig som en troldmand. Der er noget umiddelbart tilfredsstillende i at se resultatet, svarende til oplevelser med at se resultatet af en C++ kode på Arduino.

For eksempel er det JavaScript der kører motoren bag denne kode:

See the Pen Diffusion v3 by Rasmus Kragh Wendelbo (@raskrawen) on CodePen.

Nogle erfaringer fra mine første forsøg med at kode i JavaScript/p5:

1) JavaScript er pisse nemt. Der er funktioner i p5, så man kan alt. Jeg føler mig som en troldmand. Det var let at implementere slider-bars, knapper, klik på skærmen, ændre farver, skrift. Det er nemt at arbejde med lister og simple matrice-manipulationer (mere komplicerede kræver mere kode eller NumPy).

2) JavaScript er pisse svært. Der er funktionalitet, som driller fx implementere en pause i koden (delay virker ikke). Flere ting var jeg nødt til at hard code. Fx for at ændre en tekst, skal jeg først lægge en fyldt hvid box ind for at dække den gamle. For at få tegnet en graf, var jeg nødt til at lave et koordinatsystem og mappe det til pixels (200×200 pixels skal blive 10X10), og for at jeg en graf (ret linje), var jeg nødt til at definere to punkter, tegne linjen mellem dem, og stoppe linjen udenfor koordinatsystemet. Her ville pythons MatPlotLib hjælpe.

3) Jeg skal prøve at få bedre overblik over koden, måske pseudokode lidt, for at planlægge hvilke funktioner jeg har brug for.

4) Jeg kan køre min JS-kode i en online editor fx CodePen eller repl.it. Eller på en side i GitHub, og her kan jeg oprette så mange hjemmesider jeg gider. Der er også mange online miljøer til kode, som kan generere et link til resultatet.

Dette indlæg blev udgivet i Programmering. Bogmærk permalinket.