Innovation i NF

Som mange andre kører vi i NF variationer af forløbene: Vand, sundhed, energi/ressourcer. I slutningen af hvert forløb ligger et kort projektperiode, som forberedelse til den evalueringsopgave, som eleverne skal præsentere ved eksamen.

Foto: Steen Ladefoged, 2012

Efter et par års tilløb fik vi i år, lavet et forløb, med en innovativ del. De første måneder gik med at undersøge problem-feltet (skybrud i Svendborg) fra en hhv. kemisk, biologisk og geografisk vinkel.

Som nogen (Einstein) sagde: Brug 90% af tiden på at undersøge problemet og 10% af tiden på løsningen.

Jeg er ret sikker på, at eleverne oplevede det blot som almindelig sekvenseret undervisning, hvorefter vi gik over til en projektfase. Produktkravet lignede meget evalueringsopgaven dvs. opstil problemformulering og belys den gennem problemstillinger med bilag.

Dertil var en ny del, hvor de skulle forslå en løsning på skydbrudsproblemet. Konkret arbejdede vi med et område i Svendborg, som ofte oversvømmes ved skybrud (billede til højre), da meget af vandet fra oplandet samles i en slugt, som munder ud i byen 500 m fra havnen (rød cirkel på billedet herunder). miljøGIS kan vise højder og hvor der kan samle sig regnvand.

Vi fik besøg af en ingeniør fra kommunens regn- og spildevandshåndtering (Vand&Affald), som kort præsenterede problemet og gik rundt til grupperne for at besvare konkrete spørgsmål.

Det er tit svært at vide hvornår besøget udefra skal falde -ved introduktionen til problemet (og spørgsmål kan rettes skriftligt) eller når eleverne har arbejdet sig lidt ind på problemet og har mere konkrete spørgsmål. Og som regel er det konkrete svar mht. mængder og priser, som vi selv har svært ved at besvare.

Efter eleverne havde arbejdet nogle moduler (max 3) med opgaven, skulle de pitche eller fremlægge for deres lærer og vores gæste-ingeniør. De blev opfordret til at pitche, men havde også mulighed for en almindelig fremlæggelse.

Ud over at finde på en mulig (del-)løsning på problemet, skulle de vurdere løsningens innovationshøjde, realiserbarhed og nytteværdi. Særligt to forhold gik op for flere elever:

1) Man skal ikke forvente at finde en løsning, som løser problemet med skybrudsregn fuldstændigt.

2) Innovation kan være inkrementel eller kendt ide i ny kontekst -man behøver ikke finde på noget helt nyt, men kan implementere en kendt løsning et nyt sted.

Vi brugte ikke tid på ide-generering eller andre brainstorm aktiviteter. En enkelt af gruppernes løsningsforlag bar også præg deraf: Et tag, som kunne dække hele Svendborg by. De andre grupper tog opgaven lidt mere seriøst og kom med forslag om dæmninger, ny asfalt, plantekasser, ny rørføring, grøfter og kanaler.

Eleverne evaluerede forløbet positivt. Mit indtryk er, at eleverne fik en introduktion til  at  arbejde innovativt, herunder hvordan man fordyber sig i problemet, før man foreslår løsninger. Innovation landede i et fag, hvor vi har mulighed for fordybelse modsat fx et AT-forløb.

Dette indlæg blev udgivet i Biologi, HF, Innovation, Kemi. Bogmærk permalinket.