Et par mindre nyheder i o365

Visio Online:

Vi har fået adgang til Visio Online inde fra OneDrive for Business. Visio er en lille app, dedikeret til flow-diagrammer. Eksempel: Program til lineær regression med maskinlæring:

Kassernes form indikerer hvad der foregår i dem. Se mere. De er meget nemme at forbinde i programmet. Ikke noget, som PowerPoint ikke kan, men lidt nemmere og med lidt flere muligheder indenfor sit område.

Diagrammerne kan komme i anvendelse ifbm. computational thinking, ved at man ikke koder et computer-program, men overvejer strukturen i programmet.

Forms i Excel:

Jeg bruger Microsoft Forms til spørgeskemaer, quizzer, prøver m.m. fordi eleverne er registreret via skolens o365 abonnement. Efter ca. et år, har jeg 20+ Forms, som blot ligger i en lang række på Forms-siden sorteret efter hvornår de har været redigeret sidst.

Der er ingen mulighed for at organisere sine Forms i en mappe-struktur. At placere et link fx i OneNote, til en specifik Form, er måske den bedste måde, at holde styr på sine Forms -det får jeg sjældent gjort. Som regel er det kun linket, som eleverne skal bruge for at besvare en Form, der ender i OneNote, og derfra kan man ikke tilgå redigering af den.

Før var alle filer bag en Form blevet placeret på en MS server, uden direkte adgang for brugere. Men nu er der kommet mulighed for at anbringe Excel-filen med svarene i OneDrive, og tilgå redigering af en Form fra Excel-filen. Funktionen er kun udrullet Excel Online.

Dvs. for at lave en Form, kan jeg gå til den mappe i OneDrive eller Sharepoint site, hvor jeg synes min Forms skal bo. Åbne en ny Excel Online fil, og derfra oprette min Form. Selve filen med spørgsmålene ligger fortsat kun på en MS-server, men Excel-filen tilbyder et link, hvorfra man kan tilgå redigering, og det er lidt bedre end at overskue min lange liste af Forms.

Edu resources til OneNote (og Forms):

I mit OneNote under “Indsæt” er der kommet et “Education Resources”, som giver adgang til forskellige arbejdsark, quizzer, øvelsesvejledninger, links, sekvenser med mere p.t. fra engelske kilder. Formaterne er bl.a. docx.

Jeg har endnu ikke fundet noget brugbart via tjenesten. Tiden vil vise, om der også kommer dansk materiale. Måske er det et forsøg på at erstatte delings-tjenesten docs.com, som MS lukkede for nyligt.

Dette indlæg blev udgivet i Office 365, Onenote. Bogmærk permalinket.