Innovation i AT

Mit første (og sidste) AT forløb med innovation. Det er fantastisk og meget problematisk.

Det er med en ret dygtig klasse. Vi arbejder sammen med Vand&Affald, kommunens renovationsselskab. Det er der mange gaver i. Vand&Affald kommer med problemstillingerne, som for det meste drejer sig om klimaforandringer, og Vand&Affald skal hjælpe med at vurdere de løsninger, som eleverne foreslår.

Og eleverne er ret motiverede og kommer op med mange gode forslag både til problemfelter og løsninger. Faskiner, klima-venlig kost, turbiner i kloakrørene, efterafgrøde i rensningsanlæg og pant på affald er nogen af buddene.

De fleste af løsningerne er der andre, som har arbejdet på før, men det kigger vi på senere i forløbet, når innovationhøjden skal vurderes. Og små skridt kan også være vejen til en samlet klimaløsning.

Derimod er det ganske håbløst at få problemer og løsninger til at passe ind i de traditionelle gymnasie-fag. Også selv om vi har udvidet vores fagrække, med alle de fag, som vi to lærere dækker. Og det er unaturligt, at problemfelterne i dette forløb skal passe ind i snævre fag-rammer. Så det har vi valgt, at se ret stort på i dette forløb.

Yderligere har eleverne svært ved at arbejde fagligt, når rammerne er så løse. Selv om det er en dygtig klasse, kan jeg se, at meget af tiden går med at finde på mærkelige navne til deres koncept og prøve forskellige praktiske koncepter af. Det kan der være meget læring i, men nogle gange sker det i stedet for at læse sig til grundlæggende viden om problemfeltet.

I den konsulent-rolle jeg har i forløbet, ligger jeg ikke inde med lærebøger om alle de mærkelige afkroge eleverne bevæger sig. “Søg på nettet”, “spørg bibliotekaren” giver noget, men det er rigtig svært, at finde relevante kilder på et passende niveau om dette og hint.

Vi kunne selvfølgelig vælge en strammere ramme. Med et givent problem, som vi ved rammer ind i noget grundlæggende faglighed. Og vi kunne lægge en stram tidsplan med del-aflevering af diverse logbøger og udkast.

Det har vi ikke gjort, hvilket jeg fortryder lidt. At styre tid, herunder research og produkt, er en stor del af projektarbejdet, men skal nok have en strammere progression, selv om det er en dygtig klasse.

Innovation er en gave, som skal ud i fagene, hvor det kan spille bedre sammen med fagligheden. Det er synd, men innovation uden faglighed er meningsløst, og den eneste faglige ramme jeg kan tilbyde er inden for mine fag.
Måske kunne man i naturvidenskab arbejde med at innovere på forsøgs-opstillinger, og på den måde få innovations-kompetencer koblet med den naturvidenskabelige metode. Det kunne blive en traditionel vej at gå, ligesom “formidlings-vejen” efterhånden er blevet det i innovation med humaniora.

Jeg er spændt på elevernes evaluering, specielt mht. de frie rammer og motivation.

“Tire Flip” by Jason Edward Scott Bain – http://www.flickr.com/photos/jasonbain/3912616899/in/set-72157594385306593/. Licensed under CC BY 2.0 via Wikimedia Commons – https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Tire_Flip.jpg#/media/File:Tire_Flip.jpg

Dette indlæg blev udgivet i Innovation. Bogmærk permalinket.