Hour of Code aktiviteter

Der er rigtig mange aktiviteter at vælge imellem på www.hourofcode.com.

En del aktiviteter er desværre svære at bruge i undervisningen på en time enten fordi:
* Man skal downloade og installere noget
* Man skal oprette en konto
* De virker kun på bestemte enheder eller styresystemet fx Android
* En del er også så overfladiske, at de ikke er værd at bruge tid på (hvilket ikke afsløres af alders-kategoriseringen)
* Nogle er så komplicerede, at de ikke kan fungere på en time en tirsdag sidst på eftermiddagen, hvor eleverne gerne skulle få en oplevelse af succes.

Jeg har leget lidt med nogle af aktiviteterne, her listet fra mest til mindst velegnet til en time hour of code imo:

1. Write your first computer program (Angry Birds): Lige nu tænker jeg at begynde med denne simple og korte aktivitet. Bruger blokke. Online uden login. Grundige instruktioner via video+tekst. Al tekst på dansk. Loops og hvis-så-ellers sætninger.

2. Minecraft Designer: Nok mest til MineCraft fans. Engelsk (mest). Instruktionen er lidt rodet, så man skal af og til klikke lidt rundt omkring for at finde ud af hvad de egentlig mener man skal gøre. Den er meget sjov, når den er færdig, for så får man hele sandkassen af muligheder for at lave sin egen Minecraft-verden, herunder programmere Creepere m.m. Dog! det er ikke ægte MineCraft (heller ikke Pocket edition), det er et andet UI i en mere begrænset 2D-verden (ca. 100×100 felter). Men den kan åbnes på telefonen i en browser og ser ud til at virke.

3. Code Combat (Kithgard Dungeon): Gamificerede øvelser -du tjener diamanter pr. løst opgave. Øvelserne er rimelig nemme, men den bliver hurtigt noget tekst-tung, hvor jeg er nødt til at læse en del tekst for at løse en meget simpel opgave. Jeg har løst de første 20 opgaver. Python.

4. MIT App inventor: Vil desværre helst bruge en Google-konto og en Android telefon (der er workarounds). Internet Explorer og Safari er vist ikke understøttet. Der er både drag and drop af det grafiske udtryk af appen, og der er noget blok-programmering til at styre egne knapper o.l. funktioner, så det hele ikke er blackbox.

5. Code with Anna and Elsa: På dansk. Blokke. Online. Man skal tegne cirkler og andre former. Loops, men ikke hvis-sætninger.

6. Simple Encryption: Spændende emne. Kryptering og at bryde samme. Jeg nåede ikke at forstå meget af hvad der foregår i aktiviteten. Høj barre for mig.

7. Build Pong with AI: Jeg vil gerne lege med AI (vil AI lege med mig?). Aktiviteten er en masse drag and drop, med meget lidt info om baggrunden eller øvelse i kodning.

8. Build YOUR mobile App (Bloxmop): En masse drag-n-drop uden nogen logik. Klik her og klik her. Det kræver at man opretter konto, for at få lov at hente den app man laver ned til sin mobil (skal være Android).

Dette indlæg blev udgivet i Digital Dannelse. Bogmærk permalinket.