Frivillige elever i grupper a 2-3 har over de sidste uger bygget robotbiler med to hjul.
Det er gået ret godt, men 4 moduler a 90 minutter er der alligevel gået. Det er ret lang tid. De fleste har nået at lodde, kode en smule, 3D printe et 3. hjul og skrue og bore og forbinde.
De har også nået at lave mange fejl og begynde om. Fx er det klassisk at skrue motorer og hjul på karosseriet, før ledningerne er loddet på motorerne.
Jeg synes det er svært at lave en god vejledning, som ikke er for omfattende, men som giver den afgørende hjælp. De har brugt tegningerne over kredsløbene mest.
Sidste fase blev (selvfølgelig) desværre lidt forjaget. Da de endelig skulle kode selve bilen. Og afstandsmåleren drillede lidt -den er bl.a. meget følsom for løse forbindelser, og viser derfor ofte nul, hvilket man bør tage højde for i sin kode. Og det fik vi ikke tid til at implementere.
På den måde blev det ikke helt den succes-oplevelse, som det kunne have været.