Læring er social. Jeg er af den overbevisning at udvikling kommer af dialog, diskussion og deling. En del af disse kan med fordel foregå via sociale medier. Eller faglige medier, som jeg hellere ville kalde dem. Jeg har ikke tid til at hænge ud på lærer-værelset i tide og utide eller lytte til oplæg, hvoraf 10% rammer mig. Sociale medier giver adgang til dialog, når det passer mig med udgangspunkt i mit niveau -har vi slet ikke forstået de sidste 30 års pædagogske tiltag? Desværre får vi aldrig målinger af udbyttet af netværk, hvorfor de kan være svære at starte. Men hvis det virker for nogen (mig) har det også en berettigelse!
Men sociale medier har også deres klare begrænsninger. Jeg er aktiv på facebook, twitter og yammer, og kan til tider blive stresset af det. Derfor har jeg i år prøvet nogle enkle tiltag:
- Slå notifikationer fra de fleste facebook-grupper.
- Flyttet genveje for sociale medier væk fra forsiden på telefon og ipad.
- Tjekke sociale medier på faste tidspunkter.
Virker det? Foreløbigt er jeg fejlet -big time- på punkt 3.
I en af mine klasser føler ca. 1/3 sig lettere stressede af sociale medier.
Så eleverne skal overveje noget lignende -de skal lære at udnytte og håndtere de digitale netværk.