op- og nedtur

Marie Lohmann-Jensen fra Roskilde Gymmasium fortalte forleden om sine undersøgelser af elevers aktivitet ved gruppearbejde. Den gik i stå når eleverne mødte et spørgsmål de ikke kunne forstå eller umiddelbart finde ud af. En pointe var at møde eleverne der hvor de er, frem for hvor vi gerne vil have dem til at være (Jitt) fx ved at åbne en formulering fra “Forklar N-kredsløbet” til “Hvad forstår du ved N-krebsløbet”. Flere (bedre) eksempler blev givet.

Har netop afholdt et modul, hvor vi skulle samle op på en opgave, som holdet arbejdede med for en uge siden (før AT). Planen var 5 minutter til at orientere sig i opgaven og finde evt. svar som blev skrevet ned. Derefter 20 minutter opsamling.

I mangel af bedre skulle det være en såkaldt klassediskussion -jeg ville gerne nogle bestemte pointer frem bl.a.:

  • Sammenhængen mellem næringssalte, klorofyl og antal muslinger
  • Økologiske forskelle på Vadehavet og Kattegat
  • Carbon-kredsløbet i Vadehavet.

Nå, 60 minutter! senere stoppede jeg, for der skulle være tid til at arbejde med en afleveringsopgave, og eleverne blev mere og mere passive. Vi skulle igennem opgaven, men jeg ville ønske jeg kunne få eleverne på arbejde OG sikre at pointerne kommer igennem.

Samme dag: opsamling på opgave. Klog af skade(?) supplerede vi gennemgangen med et todaysmeet. 6-7 elever var aktive på todaysmeet. Og dertil 6-7 elever som bidrog i klassen. Tre elever blev udnævnt til facilitatorer, som skulle henlede min opmærksomhed på todaysmeet, hvis der kom spørgsmål. Det fungerede bedre, selv om ikke alle var aktive.

skærm

Dette indlæg blev udgivet i biologi. Bogmærk permalinket.