HF næste skoleår 2015-16

Kommende skoleår (2015-16) skal jeg bl.a. undervise HF’ere i kemi og biologi (NF) i samarbejde med en geografi-lærer. Vores struktur i faget har hidtil været noget i retning af:

  • Vand
  • Sundhed
  • Energi og ressourcer

og det tænker vi ikke at lave om på.

Første forløb er det sværeste: elever og lærere har ikke opbygget relationer, elevernes faglige forudsætninger er dårligere end senere på året, det er særlig vigtigt at vække interesse.

I år håber jeg første forløb tager udgangspunkt i en konkret problemstilling med klare læringsmål, enten omkring:

  1. drikkevand
  2. moster-regn
  3. havvands-stigninger eller
  4. spildevand

Vi har nogen erfaringer med alle 4 emner, og derfor bliver det i år et SUPER forløb.

Det nye bliver for mig at eleverne skal arbejde en smule med (pseudo-)innovation. Det kræver en problemstilling, som skal drive projektet, og et fagligt grundlag. Af de 4 emner ovenfor hælder jeg p.t. mest til nr. 2: Monster-regn. Her håber jeg at få kommunen på banen, så eleverne mærker virkeligheden. Kommunen kan give sin vurdering af løsnings-forslag og relatere dem til virkeligheder: Hvad gør man konkret i kommunen.

Spørgsmål som eleverne forhåbentligt kommer frem til med læreres hjælp:

  • Hvordan kan øget nedbør påvirke vores livskvalitet negativt? (boliger, infrastruktur, økonomi, sundhed ved øget udvaskning af nitrat). Elever opstiller konkret problem. Vi vil ikke bruge lang tid på at afdække problemet, og her fraviger vi nok traditionel innovation.
  • Hvad kan vi gøre for at løse problemet? Her kommer innovations-trappen i spil.
  • Hvorfor regner det? Hvorfor regner det mere og oftere? Hvor regner det?
  • Hvad sker der med regnvandet (nedsivning/afløb/udvaskning)?

Mulige forsøg:

  • udvaksning af nitrat fra jord (biologi)
  • vandoptagelse i planter (biologi)
  • Hvor rent er vandet (tur til sø)? (biologi)
  • gødning og plantevækst
  • fase-overgange (kemi)
  • ionforbindelser i vand (kemi)
  • fotosyntese-forsøg (kemi)
  • skydannelse (geografi)
  • rodzone-kapacitet (geografi)

Ekskursioner:

  • i byen: hvor kan vandet samle sig?
  • rensningsanlægget: Hvad sker der ved for meget regn?
  • sø/vandløb

Læringsmål:

  • Jeg kan forklare hvordan vand er opbygget (kemisk struktur) og hvorfor vand er polært
  • Jeg kan beskrive hvad der sker med ionforbindelser i vand
  • Jeg kan forklare hvorfor det regner og hvorfor der kommer mere regn
  • Jeg kan forklare hvorfor nogle faktorer påvirker plantes vækst, fx gødning, lys, CO2 og vand.
  • Jeg kan forklare hvorfor øget nedbør kan påvirke livskvaliteten negativt for borgere i Svendborg
  • Jeg kan give et forslag til en løsning på problemet med øget nedbør i Svendborg, og vurdere løsningen.

Hvert læringsmål skal deles op i under-mål, for hvert modul fx forventes det at for at beskrive hvad der sker med ionforbindelser i vand, skal eleven først kunne beskrive en ionforbindelse, og herunder beskrive en ion. Hvert læringsmål skal være så tilgængeligt (niveau og omfang), så de indbyder til læring, og ikke afskrækker eleverne.

Er der et uklart fokus?:

  • regnvand i jord: nedsivning, udvaskning: Løsnings-forslag.

kontra:

  • regnvand i byen: afstrømning, oversvømmelser. Løsnings-forslag

 

Dette indlæg blev udgivet i Biologi, HF, Kemi og tagget . Bogmærk permalinket.